Beretning om Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen i Norge for året ...

172
8. Haugesund.
Den kontrollerende dyrlæge H. Haugen indberetter bl. a.:
(Kjødkontrollens lokaler er de samme som de foregående år.
Noget tilfælde af særlig interesse er ikke patruffet ved kontrollen i årets
Leverikter fandtes i svære mængder og næsten i liver eneste kolever.
Kjødtilforselen har tiltaget noget, dog ikke i nogen hoi grad Slagtet er
gjennemgående magert, hvad der er en nødvendig folge af den knappe fodring,
som her er almindelig. Behandlingen af kjødet har bedret sig betydelig og er
nu upåklagelig. Udførsel af ferskt kjød reducerer sig til en ubetydelighed.
Med hensyn til klassifieation og konfiskation henvises til vedlagte tabel.
Til den på tabellen opførte vægt i kilogram at konfiskeret kjød bliver at addere
vægten af kasserede syge indre organer, ialt kg. 1 833, altså kg. 1 361 kg.
1 833 = kg. 3 194.
Efter en gjennemsnitsvegt af 180 kg. for hest, 110 for okse, 80 for svin,
16 for far og 12 for kalve, bliver totalforbrug et af kjød og flesk 263 240 kg.
Efter en antagen folkemængde af 9 000 indbyggere skulde forbruget pr. individ
således blive 27,36 kg. kjod og 1,89 kg. flesk.»
9. Horten.
Den kortrollerende dyrlæge R. Davidsen indberetter bl. a.:
«Kontrolstationen ligger til Torvgaden på den astre side af Torvet.
Personalet består af kontrolløren, der oppebær en ärlig gage af kr. 1 600
og en assistent med en årlig gage af kr. 100.
Eftersyn af polsemagerier og slagterier foregär i regelen hver 14de dag
og hos alle kjødhandlere hver maned; af slagterier er her 3 stkr., af pelsemagerier
er der 4 stkr. ; tillige pahviler det kontrolløren at have tilsyn med
fisketilførslen.
Tilgangen pa kjød har i 1899 været omtrent som i 1898; fra Sverige er
tilforselen aftaget, ligeledes fra Danmark.
I 1899 havde en slagter på Moss kjodleverancen til marinen, ca. 20 000
kg. ; dette kjød er stemplet på Moss, altså ikke protokolleret hersteds i 1899.
Af sygdomme, som her er påtruffet, kan anføres miltbrand, tuberkulose,
melkefeber, nyrebetændelse, bughindebetændelse og benbrud. For benbrud og
magerhed har 18 okser erholdt 2den klasse, ligeledes er 30 spædkalve tildelt
Hen klasse fordi de har været for spæde.»