Beretning om Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen i Norge for året ...

17
4,—En øiensygdom, der synes at were af smitsom karakter, optræder blandt fårene
i sommermånederne, medens de går på græsgangen. Samme sygdom er også iagttaget
hos kvæget. Sygdommen begynder med lysskyhed og flod fra einene, som feint er
vandagtig, senere purulent. Konjuktiva er svullen og livlig red, senere bliver den
edematøs opsvulmet, så den hænger som en tyk, rød fold udover øjet. På senelinden
sees stærkt fyldte, parallelt lebende, forgrenede kar. Hornhinden bliver mat,
skyet. Undertiden kan sygdommen gå tilbage fra dette stadium og helbredelse indtræde.
I de fleste tilfælde derimod griber sygdommen videre om sig. Der kan da
enten dannes uleerationer på hornhinden, så der fremkommer sterre eller mindre sår.
Væsken i forreste eienkammer flyder ud, og regnbuehinden falder frem gjennem såret,
så der dannes et staphylom.
Det hyppigste er dog, at der dannes phlyetvener, under epitelet, fyldte med pus.
Disse phlyetæner forekommer dels på senehinden lige ved hornhindens rand eller
også på denne selv. Ved phlyetwnernes bristning fremkommer der sår, som på senehinden
heler let, medens det på hornhinden altid har tendens til at brede sig. I
omfanget af såret er hornhinden uklar, og der sees fine kar, som går hen til såret og
omkranser det.
Conjunctiva holder sig hele tiden stærkt rod og svullen. øiet tiltager jevnt i
størrelse, så næsten halve eiewblet tilslut hænger udenfor øielmlen.
Når bindehudsbetændelsen har antaget en kronisk karakter synes dagslyset
ikke at genere dyret.
Hvis dyret ikke tages under behandling i betimelig tid, saa er sygdommen
vanskelig at helbrede, og mange tilfælde må siges at være inkurable.. (GrOhoit,
Kristiansund).
Smi tso mt hududslet hos kjør har også dette år ifølge amtsdyrlæge
Leknes, Førde, optrådt med de samme symptomer som i beretningen for
1896 anført, dels i Kinn herred, dels ude på øerne, dels i de ydre fjorddistrikter.
Sygdommen begynder som et pustuløst-vesieuløst hududslet, som ender
med en bortdøen af huden, idet sygdommen gar i dybden, undertiden lige ned
i muskulaturen. Brandige kopper er en næsten konstant komplikation. Leknes
behandlede iå'r ea. 100 tilfælde, hvoraf kun et dyr døde, saledes at det har været
vanskelig at skaffe præparater til undersøgelse.
Sygdommen har i flere tilfælde angrebet mennesker og i et tilfælde været
forbundet med svære lidelser.
B o tryomyk om i lungen hos en ko iagttoges af amtsdyrlæge Kragerwl,
Tonsberg, tilfældet lignede meget tuberkulose med hoste og afmagring. Begge
lunger var i to trediedeles udstrækning forvandlet til et botryomykom.
Sniv elign en de tilfæld e hos en hest iagttoges af amtsdyrlæge
Kragerud, der anfører folgende:
«Et ganske eiendommeligt sygdomstilfælde er forekommet hos en hest. Sygdommen
havde endel lighed med snive, men ved en neiere undersøgelse på laboratoriet i Kristiania
viste det sig, at det ikke var denne sygdom. Hesten var bedækket over hele
legemet med en masse runde, tildels radvis stillede knuder af størrelse som en hasselnød
til en valued. Fra begge næsebor kom et serøst gråligt flod og indvendig fra kunde
2