Beretning om Veterinærvæsenet og Kjødkontrollen i Norge for året ...

23
PA, en gård i Ringsaker døde alle katte — 12 stykker — i lobet af året.
Såsnart nye katte anskaffedes, (lode disse under de samme symptomer som de
foregående, nemlig opkastning og afmagring. Eieren havde kjobt endel ro t t egi
f t hos en apotheker i Kristiania. Udenpå æsken stod bl. a. «Dræber kun
gnavere». Med rotterne døde imidlertid også katterne (Darre). •
Efter fodring med h a v ar er e t, salt by g iagttog Jessen forgiftning
hos en hest, der i længere tid havde erholdt sådant foder.
F or giftning m ed pa d der ok (Equisetum). Amtsdyrlæge Østby,
Bjugn, meddeler følgende:
På nogle gårde, Maustad, i Afjorden forekom nogle eiendommelige sygdomstilfælde
hos heste, antagelig forårsaget ved optagelse af et eller andet giftstof. 4
heste havde gået sarii.m.en i en fælles udmark i nogle uger. En dag bemerkede man,
at en af disse ikke vilde æde og havde en usikker gang; den toges derfor hjem, hvor den
døde efter 8 dages sygdom, En anden 3 år gammel hest, lagde man mærke til, havde
samme symptomer; og da man frygtede smitsom sygdom, blev tilfældene anmeldt.
Ved undersøgelse af den hest, der sidst var bleven syg, fandtes en temperatur på 40,s,
puls 72 og et normalt åndedræt. Exkrementerne var løse. Ædelysten var næsten
ophørt. Hesten så ganske livlig og opmærksom ud, men vilde gjerne ligge. Den reiste
sig dog forholdsvis let op, men ved bevægelse bemærkedes, at bagparten var slap og
dinglende. Også denne hest døde efter halvanden uges sygdom. Jeg lod foretage opgravning
og obduktion af den hest, der først var død, men kunde herved ikke opdage
noget, der kunde tyde på nogen smitsom sygdom og heller ikke nogen patalogiskanatomisk
forandring af organerne, der kunde give nogen veiledning til afgjørelse af
sygdomsårsagen. Jeg undersøgte så udmarken, hvor hestene havde gået sammen, ligesom
indmarken, for den mulighed, at der kunde voxe giftige planter. Jeg fandt på disse
steder også, at der voxede en ganske betydelig mængde padderokker, både Equiseturn
arvense og Equisetum palustre. Man fortalte, at hestene gjerne ad disse planter ; da
det jo er påvist, at enkelte equisetumarter har givet anledning til sådanne sygdomstilfcelder
med særlig svækkelse i bagparten hos de angrebne dyr, er der meget, der
taler for, at de har været den egentlige årsag til det her beskrevne tilfælde. En
tredje hest af dem, der havde gået i samme udmark, blev i oktober syg under lignende
symptomer. Den havde ingen feber, men slapheden i bagparten var også her fremtrædende
Den kom sig dog siden.
Dyrlæge Lund, Trondhj em, anfører følgende om forgiftning efter arsenikvask:
På en gård i nærheden af byen blev hele besætningen, 12 dyr, forgiftet ved
vaskning med arsenikopløsning. Tilfældet hændte i juni måned, da her var meget
varmt. Ved min ankomst ca. 12 timer efter vaskningen var 2 dyr døde og flere slemt
medtagne, dog lykkedes det at redde de øvrige. Ved at se recepten, foreskrevet af
en dyrlæge, som tilfældigvis havde været på gården i besøg, samt undersøge på
apotheket, kunde der dog ikke påvises nogen feiltagelse, ligesom der også med
opblandingen med vand og vaskningen blev fremgået på korrekt måde, sâ jeg er ' af
den formening, at den stærke varme i forbindelse med, at dyrene var meget finhudede,
var årsag til forgiftningen.