Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

ville trække i retning af at anvende kvalitative metoder i undersøgelsen.
En stats handelsforventninger lader sig næppe identificere eller kvantificere i nogen tilgængelig empiri.
Beslutningstagere arkiverer godt nok mange konkrete beslutningsvariable til brug for eftertiden, men
jeg har ingensteds kunnet finde nogen kvantitativ empiri om deres handelsforventninger. Udfordringen
bliver at operationalisere de abstrakte teoretiske variable og konstruere variable som er kvantitativt
målbare.
Handelsforventninger må følgelig søges identificeret retrospektivt. Dette problem kan løses ved at ud‐
søge variable i teorien, som kan transformeres til målbare variable, der indgår i de mekanismer, som
giver det dynamiske grundlag for en aktørs til en given tid udtænkte handelsforventninger. Med andre
ord, finde målbare variable, som kan forklare, om aktøren har kunnet have haft optimistiske eller pessi‐
mistiske handelsforventninger. Den sproglige kællingeknude, ”har kunnet have haft”, dækker over, at
det næppe er muligt entydigt at korrelere de målbare variable (konkrete økonomiske nøgletal) med den
ikke‐målbare variabel, handelsforventninger. Således som Copeland’s teori for øjeblikket er udviklet, kan
man kunne tilnærmelsesvist vurdere handelsforventninger kvantitativt.
Metodevalget fordrer, at der indbygges størst mulig grad af kvantitativ metode i undersøgelsesdesignet
ud fra en tese om, at jo flere kvantitative data som indarbejdes, jo bedre kvalitativ konklusion kan der
uddrages. Denne usikkerhed i korrelationen mellem de kvantitative økonomiske data (operationelle
variable) og den afledte kvalitative konklusion om handelsforventninger (teoretisk variabel) peger på, at
undersøgelsens validitet skal behandles med varsomhed. Jeg vender tilbage til dette forhold i kapitel 5,
hvor jeg foreslår yderligere forskning, som kan forbedre validiteten gennem en undersøgelse af den
faktiske korrelation mellem historiske, økonomiske data og handelsforventninger.
For så vidt angår reliabiliteten, er der en god sammenhæng mellem de operationelle variable og empiri‐
en. Den valgte empiri måler faktisk ganske præcist på det, som ønskes målt; der er udvalgt de variable
som synes at dække teorien bedst. Empirien om de målte økonomiske forhold er bred og dækkende.
Der er brugt troværdige datakilder som for eksempel Verdensbanken, Stockholm International Peace
Research Institute (SIPRI) og International Monetary Fund (IMF). Alle data, inklusive et antal andre kil‐
der, har vist god overensstemmelse.
Undersøgelsen er afgrænset i tid med følgende rationale: I 2002 skete der en væsentlig ændring af den
mangeårigt fastlåste situation i Det Sydkinesiske Hav med Kina og ASEAN‐landenes undertegnelse i af
Declaration on the Conduct of Parties in the South China Sea. 24 Indtil dette tidspunkt var der ingen im‐
plementeringsstrukturer som kunne influere afgørende på aktørernes adfærd. 25
Udviklingen i Det Sydkinesiske Hav har nok været dramatisk i de senere år, ikke mindst på grund af
USA’s katagoriske insisteren på fri navigation og skærpelse af attituden overfor Kina. 26 Men netop su‐
permagtens indtræden i konflikterne overfor en måske kommende supermagt gør de senere års udvik‐
ling mindre relevant for dét, som jeg ønsker at undersøge med relevans til Arktis.
Jeg vælger derfor at afgrænse min empiri til perioden før 2002, hvor forholdene mest ligner de nuvæ‐
rende forhold i Arktis, hvor der ikke foreligger nogen bindende aftaler om grænsedragning af omstridte
24
Nguyen Hong Thao (2003), The 2002 Declaration on the Conduct of Parties in the South China Sea: A Note, Ha‐
noi, Taylor and Francis Group, p. 1.
25
Richard Weitz (2011), Nervous Neighbors; China Finds a Sphere of Influence, World Affairs, p. 6.
26
Ibid., p. 10 ff.
13