Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

dog steg til over 2 procent i 2001. Set i forhold til NATO‐lande (minus USA) var procenten ikke bemær‐
kelsesværdig.
Nok er Kina et stort land med adskillige interne og eksterne konflikter, herunder blandt andet konflikten
i Tibet og balanceringen mod Rusland (senest USA). Men dets forsvars overlegne størrelse i forhold til
rivalerne medfører, at landet uden store problemer kan frigøre styrker til at slå enhver rival i konflikter‐
ne om Spratlyøerne. Ikke mindst fordi disse ikke kan blive enige om en fælles front mod Kina. 89
Der kan således konkluderes, at der ikke umiddelbart er indikationer i Kinas militærudgifter, som peger i
retning af ændringer i dets handelsforventninger. Dertil er proportionerne mellem Kina og dets rivalers
militære udgifter (og dermed militære kapaciteter) simpelthen for meget ude af balance i Kinas favør.
Kina kunne uden væsentlige militære problemer have løst Spratly‐konflikten til dets fordel før 2002. 90
Kinas militære udvikling afspejler snarere det faktum, at landet var på vej mod stormagtsstatus og at
landet aspirerede til at følge USA som supermagt. I over 500 år har ingen nyslået stormagt kunnet undgå
en større krig i tiden omkring erhvervelsen af dens nye status. Dette fænomen har naturligvis også præ‐
get Kinas adfærd. 91
Spørgsmålet er således hvorfor Kina trods alt ikke har udnyttet sin knusende overmagt og hvorfor landet
som det sidste gik ind i Spratly‐konfliktens militære besættelseskapløb, men i en lang periode holdt sig
til diplomatiske midler? Før jeg konkluderer om dette, undersøger jeg Kinas økonomiske udvikling og
reelle afhængighed af ressourcerne ved Spratlyøerne.
Kinas handel
Kina har i de sidste årtier udviklet en mere liberal markedsøkonomi end det totalitære styre tidligere
tillod. Det kommunistiske magtmonopol er dog ikke brudt.
Kina har i hele perioden haft en meget stor økonomisk vækst med rater på næsten 10 procent. 92 I fokus
for den kinesiske udvikling har været en styrkelse af den industrielle sektor og udvikling af nye industri‐
er. Landet har gennemført betydelige økonomiske reformer siden 1978 og det blev i 2001 optaget i
World Trade Organisation (WTO).
Kina har blandt andet satset på forbedringer af produktionsapparatet, samt integration i verdensøko‐
nomien. Udlandshandlen har været stærkt stigende og udenlandske investeringer har spillet en afgø‐
rende rolle i den kinesiske økonomis udvikling. 93
89
ASEAN har forsøgt at håndtere Spratlykonflikten, men da implementeringsstrukturer ikke indgår i teorien om
handelsforventninger, så tager jeg først dette aspekt op i kapitel 5.
90
Men næppe efter, at USA i 2010 for alvor viste vilje til at modgå Kina i Det Sydkinesiske Hav. Se Richard Weitz
(2011), Nervous Neighbors; China Finds a Sphere of Influence, World Affairs, p. 10.
91
Davis P. Rapkin & William R. Thompson (2006), Will Economic Interdependence Encourage China’s and India’s
Peacefull Ascent?, Washington DC, NBR, p. 358.
92
Dog ikke i 1997‐2001, hvor Kina som den øvrige verden blev påvirket af globale kriser. I 2011 havde Kina dog
alligevel formået at udvikle sig til verdens næststørste økonomi
93
Udenfor undersøgelsens tidsafgrænsning: I 2011 har Kina udviklet sig til EU’s næststørste samhandelspartner og
EU er Kinas største samhandelspartner.
35