Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

Malaysia har vist sig relativt tilbageholdende med sin brug af det militære instrument. Malaysias beher‐
skede besættelse af Spratlyøer kan forklares med, at landet trods alt ikke stiltiende kunne se på, at Viet‐
nam og Filippinerne gjorde krav på territorium som ligger nær ved Malaysia. Landet har haft god grund
til at have haft optimistiske handelsforventninger som følge af meget høj vækst i hele perioden, hvilket
yderligere styrker forklaringen på dets beherskede anvendelse af det militære instrument. Malaysia har
været stærkt dependent i sin handel med udlandet og landet kunne tabe stort på en krig.
Den overordnede konklusion er, at de tre valgte lande alle har ageret på en måde, som kan forklares
med Copeland’s teori om handelsforventninger og der har der været god overensstemmelse med teori‐
en.
Det militære instruments rolle kan ses som et element i en mekanisme, hvor en stat kan balancere han‐
delsforventninger med brug af militære midler. Ved optimistiske handelsforventninger kan staten fra‐
vælge at bruge det militære instrument for at bibeholde handlen intakt og stigende. Ved pessimistiske
handelsforventninger kan staten vælge at bruge det militære instrument for at kompensere for den
manglende handel – ved at tilegne sig ressourcer gennem fysisk besættelse.
Konklusionens validitet kræver et forbehold. En svaghed i teorien er, at variablen, handelsforventninger,
ikke findes empirisk dokumenteret.
Specialet foreslår yderligere forskning for at dokumentere den sandsynlige korrelation mellem historiske
økonomiske data og handelsforventninger. Teorien bør endvidere moderniseres til at rumme en bredere
anvendelse af det militære instrument end ”krig”. Den bør også tilpasses de adfærds‐ og kontekstforan‐
drende strategier, som mange aktører forfølger.
Med en sådan justering vil teorien om handelsforventninger være velegnet til at forstå fremtidens muli‐
ge ressourcekonflikter, for eksempel omkring Arktis.
6