Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

Kinas brug af det militære instrument
Vekslende kinesiske dynastier udviste mellem 10. og 15. århundrede stor opmærksomhed på Det Sydki‐
nesiske Hav og der er spredte spor på historisk kinesisk tilstedeværelse på flere øer i Spratly‐øgruppen.
Med svækkelsen af kinesisk sømagt efter det 15. århundrede forsvandt Det Sydkinesiske Hav fra det
kinesiske imperiums domæne. 80 Efter 2. Verdenskrig fulgte en lang fase, hvor de rivaliserende stater
omkring Spratlyøerne fremsatte krav og erklæringer. Herunder fremsatte Kina gentagne gang krav om
suverænitet over cirka tre fjerdedele af det samlede Sydkinesiske Hav med vage henvisninger til histori‐
ske forhold. 81
Kina udviste indledningsvist tilbageholdenhed med at bruge militære midler, da Filippinerne besatte
Kalayaan‐øerne i 1971, og nøjedes med at gentage sine krav. Men da Sydvietnam i 1973 besatte dele af
Paracel Islands, udkæmpede Kina og Sydvietnam et fem dage langt søslag om disse øer. 82 I 1974 tvang
Kina Sydvietnam væk fra dets nylige besættelser i Spratlyøerne og Kina markerede dermed sin vilje til at
bruge det militære instrument i striden om Spratlyøerne. 83 Efter at Nord‐og Sydvietnam i 1975 var ble‐
vet til ét land, overtog det nye Vietnam uden videre Sydvietnams besættelser og policy. Søslaget ved
Paracel Islands indikerede, at Kina nu søgte dominans i Det Sydkinesiske Hav. Dette tilskyndede de øvri‐
ge stater til at befæste deres krav på Spratly‐territorium. I en periode ulmede konflikten primært mel‐
lem Taiwan, Vietnam og Filippinerne. Kina blandede sig ikke, men nøjedes med at fastholde sine krav,
hvilket bidrog til at opretholde spændingen. 84
Under Malaysias besættelser i 1974 protesterede Kina, men afholdt sig fra militær magtanvendelse. I
1984 lagde den kinesiske regering simpelthen Spratlyøerne ind under dets administrative system. I 1988
åbnede et veritabelt kapløb om besættelse af Spratlyøerne. Kina havde gennem årene set dets hoved‐
modstander i regionen, Vietnam, besætte ø efter ø, således at Vietnam i 1988 havde besat 20 øer, rev
og lignende strukturer, mens Kina selv havde afstået fra at etablere tilstedeværelse i det omstridte om‐
råde.
Efter et forløb, hvor Kina i 1987 påstod, at UNESCO havde anmodet Kina om at bygge nogle navigations‐
faciliteter på Spratlyøer, sendte Kina i 1988 flådeenheder til Fiery Cross Reef for at bygge en observati‐
onspost. De kinesiske aktiviteter tilskyndede Vietnam til yderligere besættelser og gentagne militær‐
øvelser. Situationen eskalerede og i februar 1988 udkæmpede Kina og Vietnam endnu et søslag, som
resulterede i tab af to vietnamesiske krigsskibe og 70 soldater. Med sin udviste vilje til at bruge militær
magt, ændrede Kina derved konfliktens karakter, så det nu blev en konflikt om regional magtbalance. 85
Fra 1990 udbyggede Kina sine permanente baser Fiery Cross Reef og afholdt årlige flådeøvelser i områ‐
det, hvilket siden har afdæmpet den vietnamesiske aktivitet. Næste offer for Kinas ekspansive aktivite‐
ter i Spratlyområdet blev Filippinerne, som i 1995 blev involveret i den langvarige episode omkring
80 Ibid., p. 63 f.
81 Chung (2002), p. 5
82 Denne episode kan ikke entydigt tages om udtryk for en ressourcekonflikt, på grund af ideologiske spændinger
mellem Kina og Sydvietnam under den igangværende Vietnamkrig.
83 Odgaard (2002), p. 68 f.
84 Ibid., p. 69.
85 Ibid., p 72.
33