Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

nerne besatte territorium nær Malaysia.
Malaysia har ikke i den undersøgte periode oprustet på en måde, som kunne indikere en hensigt om at
løse konflikter militært.
Malaysia har været stærkt dependent i sin handel med udlandet og landet har haft god grund til at have
haft optimistiske handelsforventninger som følge af meget høj vækst i hele perioden.
Ressourcerne, både de kendte fiskeressourcer og de forventede oliereserver, er ikke uden betydning for
Malaysia. Men i den undersøgte periode har landet ikke, som Filippinerne, været i en mangelsituation.
Landet har ikke haft behov for at sikre eller bemægtige sig søveje, da det har gode alternativer uden for
Spratlyområdet.
Jeg konkluderer, at Malaysias brug af det militære instrument har været i overensstemmelse med teori‐
en om samhandelsforventningers forklaring om [the] ”Reason for state choosing to stay at peace”.
Konklusion
Den overordnede konklusion er, at de tre valgte lande alle har ageret på en måde, som kan forklares
med Copeland’s teori om handelsforventninger. I den udvalgte empiri har der været god overensstem‐
melse med teoriens tese om, at høj dependens og pessimistiske handelsforventninger kan få en aktør til
at vælge krig, og at høj dependens og optimistiske handelsforventninger kan få en aktør til at vælge at
holde fred.
Det militære instrument har spillet en rolle i de undersøgte ressourcekonflikter. Instrumentet har været
brugt eller fravalgt i en god overensstemmelse med teorien.
Hvis en stat har haft høj dependens og optimistiske handelsforventninger, har brugen af instrumentet
været minimal eller nødtvungen. Andre staters aggressive og inddæmmende territoriebesættelse har da
tvunget aktøren til at bruge instrumentet, selvom krig var uønsket. Hvis en stat har haft høj dependens
og pessimistiske handelsforventninger, har brugen af instrumentet været mangfoldig og aggressiv for at
tilegne sig de omstridte ressourcer på andres bekostning.
Det militære instruments rolle kan ses som et element i en mekanisme, hvor en stat kan balancere han‐
delsforventninger med brug af militære midler. Ved optimistiske handelsforventninger kan staten fra‐
vælge at bruge det militære instrument for at bibeholde handlen intakt og stigende. Ved pessimistiske
handelsforventninger kan staten vælge at bruge det militære instrument for at kompensere for den
manglende handel – ved at tilegne sig ressourcer ved fysisk besættelse.
Konklusionens pålidelighed, validitet, er uændret i forhold til mit forbehold fra metodeafsnittet i kapitel
1. Problemet er fortsat, at variablen, handelsforventninger, ikke kan findes empirisk dokumenteret. Ind‐
til den sådan dokumentation tilvejebringes, kan de operationelle variable (militærudgifter, økonomisk
udvikling og dependens) kun tilnærmelsesvis fastlægge, hvordan de konkrete handelsforventninger har
været. Der er givetvis en korrelation – så forskellig fra andre interdependensteorier er Copeland’s teori
heller ikke – men den konkrete korrelation kan jeg ikke sige noget om. Jeg vil antage, at analysens validi‐
tet er relativt høj, for de valgte variable er basale elementer i interdependens og handelsforventnings‐
dannelse, men denne subjektive antagelse kan ikke dokumenteres. Jeg vender tilbage til dette spørgs‐
mål i næste kapitel, hvor jeg perspektiverer teorien og analysens konklusioner.
47