Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

Operationalisering
Efter denne summariske gennemgang af konfliktemnerne i Det Sydkinesiske Hav konkretiserer og ud‐
vælger jeg herefter de variable i teorien om handelsforventninger, som jeg anvender i analysen i kapitel
3.
Kernepunktet i teorien om handelsforventninger er den enkelte stats bekymring for sin egen afhængig‐
hed. Som led i denne bekymring overvejer og beslutter en stat sin adfærd ud fra dens beregning eller
blot opfattelse af mulige gevinster fra handel og omkostninger ved begrænsninger i handel plus forvent‐
ninger til fremtidig handel.
Hvis en stat har en opfattelse af høj dependens og pessimistiske forventninger til fremtidig handel, hvil‐
ket skaber lav eller negativ forventet værdi af handlen, vil denne stat have en stor tilbøjelighed til at
vælge krig.
Hvis en stat har en opfattelse af høj dependens og optimistiske forventninger til fremtidig handel, hvil‐
ket skaber høj forventet værdi af handlen, vil denne stat have en mindre tilbøjelighed til at vælge krig.
Disse teoretiske nøglebegreber nedbryder jeg herefter til de konkrete variable, som jeg anvender i min
videre undersøgelse.
Militære kapaciteter
Først skal jeg bemærke, at Copeland anvender det teoretiske begreb ”Krig”. I min fortolkning i kapitel 1,
skal ”krig” forstås væsentligt bredere. Krig omfatter også anvendelse af militære instrumenter, f.eks. i et
positionsspil uden, at aktøren ønsker ”krig”. Men Copeland har en pointe med det ”skarpe” begreb
”krig”, hvilket kan forklares med hans afsæt i realismens begreber: Hvis en stat vælger ”krig” ud fra et
realismeperspektiv ‐ en opfattelse af, at dens sikkerhed og dermed eksistens er truet ‐ kan staten ikke
blot bruge militære midler på skrømt. Staten må i stedet ruste sig til et niveau, hvor den har en opfattel‐
se af reelle muligheder for at vinde den påbegyndte krig. Hvis staten ikke går i krig for at vinde, kan den
for det første tabe militært, og så er den for alvor truet på sin eksistens. For det andet skal staten kunne
vinde en endnu større gevinst med krigen. Den kan ikke blot nøjes med status quo.
Det vil være nærliggende først at se på statens reelle kapaciteter for overhovedet at kunne vinde en
krig. Dette ses umiddelbart mest præcist i dens investeringer i militære kapaciteter. For ikke at forfalde
til spekulative styrkeforholdsopgørelser vedrørende de enkelte militærkapaciteters effekt overfor mod‐
standerens kapaciteter, ser jeg alene på den procentvise investering i forhold til bruttonationalproduk‐
tet. Dette kan give en indikation af statens offensive/defensive balance, idet disse tal kan sammenlignes
med NATO’s medlemslandes tal. Hvis de undersøgte staters investeringer ligger på tilnærmelsesvis
samme niveau, kan det indikere, at landet ikke optræder særskilt aggressivt.
Økonomisk udvikling og dependenser
Handelsforventninger kan næppe konkretiseres i et fremtidsperspektiv. Dels vil aktørerne næppe publi‐
cere dem af strategiske årsager. Dels vil de blive spekulative i nærværende akademiske sammenhæng.
Jeg kan ikke, som anført under metodeovervejelserne, bestemme variablen, handelsforventninger,
kvantitativt. Dertil rummer selve variablen, forventninger, for mange kognitive og intuitive elementer. I
retrospektiv kan en sammenligning mellem reelle militære kapaciteter, økonomisk udvikling, dependens
og konkret brug af militære midler give en indikation af, hvordan en stats handelsforventninger har væ‐
ret.
21