Fiske<strong>ressourcer</strong>ne er s<strong>om</strong> anført relativt godt kendte og visse arter er allerede overfiskede. Fiskeriet i Det Sydkinesiske Hav er ikke reguleret s<strong>om</strong> vestlige fiskerier. Tallene er meget unøjagtige for de enkelte landes konkrete fangster <strong>om</strong>kring Spratlyøerne. En enkelt kilde anslår den årlige fangst alene i Sabah‐ Palewan <strong>om</strong>rå<strong>det</strong> af Spratlyøerne til cirka 10.000 tons. 54 Hvor meget fisk og andre maritime biologiske <strong>ressourcer</strong> generelt betyder for de enkelte lande fremgår af den efterfølgende tabel. Andre lande er medtaget til sammenligning. 55 Figur 3.1. Statistik over udvalgte landes fiskerier Land Total fiskeproduktion 1997 (mio. tons) 24 Værdi af total fiskepro‐ duktion 1997 (mio. USD) Kina 10,7 313,9 25,3 Malaysia 0,9 12,5 51,7 Filippinerne 1,5 16,2 29,1 Brunei 0,004 Ikke kendt 21,4 Singapore 0,7 31,4 Ikke kendt Vietnam 0,7 12,8 17,2 Australien 1,2 57,3 18,8 Verden totalt 72,5 3700 15,8 Fiskeforbrug pr. indbyg‐ ger 1999 (kg pr. år) Filippinernes, Kinas og Malaysias befolkninger er jævnfør tabellen meget afhængige af fisk s<strong>om</strong> protein‐ kilde. Forbruget pr. indbygger er næsten dobbelt så stort s<strong>om</strong> den øvrige verdens; Malaysias endda tre‐ dobbelt. Kinas landbaserede proteinproduktion er under pres s<strong>om</strong> følge af miljøødelæggelser, klimafor‐ andringer og ørkendannelser. Filippinerne og Malaysia kan vanskeligt forøge deres landbrugsproduktion, så den kan følge med befolkningsvæksten. Fiske<strong>ressourcer</strong>ne <strong>om</strong>kring Spratlyøerne er følgeligt ikke af negligerbar betydning for de rivaliserende lande; fødevaremangel har øjeblikkelig effekt i forhold til fremtidige handelsforventninger. Hvis man måler forbruget pr. indbygger i forhold til total fiskeproduktion (figur 3.1), ses <strong>det</strong>, at der stort set ikke er rum for eksport for Filippinerne, Kina og Malaysia. Fiskeproduktionen er nok meget vigtig for disse lan‐ des selvforsyning, men ikke s<strong>om</strong> en handelsvare der i første ordenseffekt kan måles på handelsforvent‐ ninger. Jeg vælger derfor kun at lægge begrænset vægt på fiske<strong>ressourcer</strong>ne <strong>om</strong>kring Spratlyøerne i den efterfølgende analyse, fordi deres umiddelbare effekt på handelsforventninger er negligerbar. Der er to meget vigtige søveje s<strong>om</strong> passerer Spratlyøerne. 56 En smal rute går fra Manila i Filippinerne øst <strong>om</strong> Spratlyøerne og passerer tæt forbi Malaysias kyst. En betydeligt bredere rute forbinder Kinas store havnebyer og industricentre, samt Japan med Europa, Afrika og Mellemøsten. S<strong>om</strong> anført i kapitel 2 passerer op mod 30 procent af al verdens skibstrafik gennem Det Sydkinesiske Hav. Derved får suveræ‐ niteten over Spratlyøerne en anden virkning på handelsforventninger end <strong>det</strong> konkrete ressourceejer‐ skab. Hvis en aktør får en forventning <strong>om</strong>, at dens skibstrafik er truet, vil <strong>det</strong> også medføre dalende han‐ delsforventninger, hvilket kan tvinge aktøren til krig. 54 John W. McManus (1994), The Spratly Islands: A Marine Park?, Ambio 23(3), p. 182. 55 Chung (2002)., p. 8. 56 Se kapitel 2, afsnittet Undersøgelsens empiriske rum, p. 18.
Jeg undersøger herefter hvilken betydning disse forhold har for henholdsvis Filippinerne, Kina og Malay‐ sia. 25