Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

Filippinerne
Filippinernes brug af det militære instrument
Frem til omkring 1970 herskede der relativ ro om Spratlyøerne. De respektive rivaler fastholdt deres
krav, men uden at sætte militær magt bag kravene. Efter en skudepisode, hvor Taiwanesiske styrker
beskød et filippinsk skib ud for Itu Aba (en ø 200 km fra det filippinske fastland, som Taiwan gjorde/gør
krav på), åbnede Filippinerne konflikten om at bemægtige sig mest muligt territorium omkring Sprat‐
lyøerne. Filippinerne hævdede, at 53 øer, rev og skær, samlet benævnt som Kalayaan‐øerne, tilhørte
Filippinerne. Efter en række skarpe diplomatiske meningsudvekslinger oprettede Filippinerne fra 1972
militære befæstninger på tre øer. 57
De filippinske besættelser satte et kapløb i gang. Først fulgte Vietnam efter med besættelse og opbyg‐
ning af militære forposter på fem øer. Samtidigt indlemmede Vietnam 10 strukturer i Spratlyøerne som
en del af det vietnamesiske administrative system, hvilket igen medførte protester fra Filippinerne (og
Taiwan og Kina). 58 Som følge af denne optrapning udbyggede Filippinerne (og andre lande) deres militæ‐
re positioner og i 1974 udvidede Filippinerne yderligere sine krav til at omfatte fem øer, som ligger helt
mod vest i Spratlyøerne, altså længere væk fra Filippinerne end de nævnte vietnamesiske krav. I den
følgende periodes storm af krav og protester fra alle aktører, gjorde Filippinerne i 1978 krav på en mari‐
tim zone 200 sømil ud fra fastlandet, hvilket omfattede hovedparten af dets krav omkring Kalayaan.
Dette krav fremsattes på trods af, at Filippinerne umiddelbart forinden havde aftalt med Kina og Viet‐
nam at løse uoverensstemmelserne på fredelig vis. 59
Op gennem 1980’erne fortsatte konflikterne, idet Kina skærpede alvoren ved en stadigt tydeligere vilje
til at bruge militær magt. Tyngden i de militære konflikter kulminerede med et nyt søslag mellem Kina
og Vietnam i 1988. 60
I 1995 blev Filippinerne det næste offer for Kinas ekspansion omkring Spratlyøerne. Ved Mischief Reef
(ca. 135 sømil fra den filippinske ø, Palawan) havde Kina, efter en militær besættelse af revet, tilbage‐
holdt et filippinsk fartøj og dets besætning i en uge. Denne konflikt udartede efter, at den filippinske
præsident Ramos erklærede, at Filippinerne ville forsvare sine interesser i Spratlyøerne militært og for‐
stærke sine militære styrker omkring Spratlyøerne. I marts 1995 begyndte Filippinerne at ødelægge og
fjerne kinesiske sømærker omkring øer og atoller, blandt andet med fly fra dets nyanlagte flyveplads på
Thi Tu øen i Kalayaan. Kina påstod, at dets repræsentation bestod af fredelige fiskere og at Kina ikke
havde militære styrker i området, som udgjorde nogen trussel. I maj 1996 afslørede Filippinerne, at Kina
havde bygget nye anlæg på Mischief Reef, herunder et større kommunikationsanlæg. Spændingen steg.
I december 1996 udbyggede Filippinerne flyvepladsen på Thi Tu øen og deployerede yderligere artilleri
til støtte for dets 58 soldater på øen. Samtidigt hævdede landet, at det ikke udsendte flere tropper til
57
Liselotte Odgaard (2002), Maritime Security between China and Southeast Asia: Conflict and cooperation in the
making of regional order, Aldershot, Ashgate Publishing limited, p. 68 ff.
58
Mellem Kina og Vietnam udartede konflikten i januar 1974 til en række reelle søslag, som markerede Kinas over‐
gang fra verbale meningsudvekslinger til at ville bruge militær magt for at forfølge sine krav.
59
Odgaard (2002), p. 70.
60
Ibid., p. 72.
26