Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

lyøerne i forhold til deres respektive fastlande. Samtidigt har begge lande været meget temmelig fjendt‐
lige og stædige overfor Kina i deres adfærd. Set fra Kinas side kan deres besættelser opfattes som en
afskæring af Kinas vitale søveje til Vesten, Afrika og Mellemøsten. Hvis de får held til at hævde den på‐
ståede suverænitet, vil disse lande, som Kina ikke har et godt forhold til, kunne tilføje Kinas handel al‐
vorlig skade.
Malaysia, gennem hvis to landsdele adgangen til Malaccastrædet løber, ikke har haft tilnærmelsesvist
det samme spændte forhold til Kina. Malaysia har også gjort krav som måske virker mere rimelige for
Kina, idet Malaysia kun har gjort krav på øer, som ligger nærmest fastlandet. En eventuel tilkendt suve‐
rænitet over disse øer vil ikke begrænse Kinas frie søveje.
Jeg kan således konkludere, at det næppe er forventningen om store ressourcer som forklarer Kinas
adfærd omkring Spratlyområdet. Derimod kan truslen om afskæring af Kinas afgørende søveje mod vest
medføre markant sænkede eller pessimistiske handelsforventninger for Kina og derved have tvunget
landet til at bruge det militære instrument.
Malaysia
Malaysias brug af det militære instrument
Malaysia har primært fokuseret på den østlige del af Spratlyøerne i konflikterne om grænsedragninger
og ressourcer i Det Sydkinesiske Hav. I modsætning til Vietnam og Kina, har Malaysia været relativt be‐
hersket i sine territorialkrav. Malaysia gør krav på seks øer og rev som ligger ca. 150 km fra Malaysias
kyst ‐ kun ca. 80 sømil ude i den økonomiske zone på 200 sømil, som FN’s havretskonvention legitime‐
rer. Vietnam derimod gør krav på strukturer ud for Malaysias kyst, som ligger henholdsvis 400 km fra
Vietnam og 175 km fra Malaysia. Kina gør krav på hele Spratly‐øgruppen og omliggende farvande som
ligger mere end 2000 km fra det kinesiske fastland, og Kina har besat et antal øer, som ligger ca. 1700
km fra Kinas kyst. 102
I 1979 publicerede Malaysia et officielt kort, som viste landets opfattelse af dets kontinentalsokkel. Med
kortet bekendtgjorde Malaysia, at det anså den nærmeste del af Spratlyøerne som dets territorium.
Efter voldsomme protester fra Vietnam og Filippinerne (Kina fastholdt fortsat dets krav om total suve‐
rænitet over hele Det Sydkinesiske Hav), besatte Malaysia i 1983 Swallow Reef. Spillet fortsatte med
successive erklæringer, besættelser og protester mellem de nævnte lande. I 1986 og 1987 besatte Ma‐
laysia yderligere strukturer, henholdsvis Ardasier og Dallas, samt Mariveles Reef. 103
Mens de øvrige lande fortsatte erklærings‐ og besættelsesspillet, forholdt Malaysia sig relativt passivt.
Udover protester begrænsede dets yderligere handlinger i Spratly‐striden sig til forsøg på at gøre dets
kontrol over de fordrede øer mere permanente. Blandt andet oprettedes et turistferiested i 1991. Ma‐
laysia udstationerede også militært personel mere permanent på de pågældende øer. Dog ikke i nær
samme målestok som Vietnam, som i perioden 1992‐1995 havde udstationeret militærpersonel, byg‐
ningsarbejdere, hydrologer og videnskabsfolk på 25 øer i Spratlyøerne. 104 Fra 1988 påbegyndte Kina en
permanent tilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav. 105
102 Odgaard (2006), p. 61 og 77.
103 Ibid., p. 70 f.
104 Ibid., p. 73.
105 Ibid., p. 75.
39