Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

More documents

Recommendations

Info

Det er bemærkelsesværdigt, at Malaysia siden 1991 ikke har udført konkrete militære handlinger i Det Sydkinesiske Hav udover, at landet i 1988 arresterede tre filippinske fiskefartøjer og 45 fiskere i farvan‐ det omkring Spratlyøerne. Blandt en mængde lignende episoder mellem andre lande, der opbragte hin‐ andens fiskefartøjer, er der kun et kendt tilfælde fra 1996, hvor Filippinerne tilbageholdt i 25 malaysiske fiskere i en periode. 106 Malaysia har forsøgt at forebygge sine egne fiskeres utilsigtede indtrængning i fremmed territorium ved at sætte montering af GPS udstyr på malaysiske trawlere på landets politiske dagsorden. 107 Malaysias brug af det militære instrument omkring Spratlyøerne har været relativt afdæmpet og beher‐ sket. At Malaysia overhovedet besatte de nærmest liggende øer kan forklares med, at landet følte sig tvunget dertil, da kapløbet om Spratlyøerne startede med Filippinernes og Vietnams besættelse af øer nær Malaysia. Malaysias militærudgifter En opgørelse af Malaysias militærudgifter i perioden 1988‐2002 fremgår af figur 3.8. Figur 3.8 – Udviklingen i Malaysias militærudgifter i perioden 1988‐2002 108 År 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 % af GDP Mio. USD (2009) 2,4 2,6 2,6 3,2 3 2,9 2,8 2,8 2,4 2,1 1,6 2,1 1,6 2,1 2,2 1.162 1.392 1.495 2.035 2.022 2.149 2.328 2.476 2.380 2.237 1.644 2.225 2.020 2.513 2.855 Malaysias militærudgifter har siden 1988 bevæget sig omkring et gennemsnit på 2,4 procent af brutto‐ nationalproduktet. Ekstremer ses mellem 1991‐95, hvor udgifter steg til lige under 3 procent. 1998 og 2000 er de laveste ekstremer med udgifter på 1,6 procent. Det er bemærkelsesværdigt, at de højeste procenter sås i 1990‐1995, hvor Vietnam var meget aktiv med at udvide og udbygge sine besættelser på Spratlyøerne. Efter 1995 faldt Malaysias militærudgifter, hvilket faldt sammen med Kinas besættelse af Mischief Reef og efterfølgende permanente tilstedeværelse. Dette kan pege på, at Kinas tilstedeværelse omkring Spratlyøerne af Malaysia måske opfattes som stabi‐ liserende. I hvert fald faldt procenten tydeligt efter 1995. Øgningen i perioden 1991‐95 kan også skyldes, at Malaysia har en helt anden uoverensstemmelse med Singapore om grænsedragning på landjorden. Singapores militærudgifter er næsten dobbelt så høje som Malaysias, men selv denne asymmetri ser Malaysia ikke ud til at forsøge at balancere markant. Denne konflikt vedrører ikke min undersøgelse. Endeligt kan forklaringen på den numeriske forøgelse af Malaysias militærudgifter også forklares med andre forhold. Malaysia har, som andre lande i regionen, blandt andet måttet investere i fornyelse af meget dyre ”fjerde‐generationssystemer”, for eksempel fly, kampvogne og krigsskibe, samt ikke mindst 106 Ibid., p. 82 f. 107 Chung (2002), p. 9. 108 The SIPRI Military Expenditure Database, http://milexdata.sipri.org/result.php4 40
moderne kommunikations‐ og overvågningssystemer. 109 Under alle omstændigheder er der ikke tale om markante forøgelser i Malaysias militærudgifter. Set i forhold til NATO‐lande (minus USA) var udgifterne ikke bemærkelsesværdige. Set ud fra disse data er der ikke belæg for at konkludere, at Malaysia skulle forfølge en særlig markant oprustningsstrategi. Der er ingen umiddelbare indikatorer i den militære udvikling på, at Malaysia skulle forfølge teoriens argument for at gå i krig: At landet skulle være påvirket af høj dependens og pessimi‐ stiske forventninger til fremtidig handel, hvilket skaber lav eller negativ forventet værdi af handlen. Jeg går herefter videre i undersøgelsen af Malaysia og undersøger de økonomiske dependensforhold for landet. Malaysias handel Malaysias økonomiske udvikling tog for alvor fart med First Malaysia Plan, som dækkede perioden 1966‐ 70. Gennem en række successive økonomiske planer har landet gennemgået en markant udvikling, hvorunder landet (som udtrykt i Ninth Malaysia Plan (2006‐10)) forventer at nå status som ”fully deve‐ loped country” i 2020. 110 Udviklingen i Malaysias økonomi kan ses af følgende oversigt, som viser bruttonationalproduktet (GDP) i nutidspriser i milliarder US‐dollars. 111 Figur 3.9. Udviklingen i Malaysias bruttonationalprodukt 1988‐2002. 112 År 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 GDP Mia. USD Vækst % Befolk‐ ningstil‐ vækst 35.272 38.845 44.025 49.134 59.151 66.895 74.481 88.833 9,9 9,1 9,0 9,5 8,9 9,9 9,2 9,8 2,9 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,5 2,5 År 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 GDP Mia. USD Vækst % 100.852 100.169 72.175 79.148 90.320 88.001 95.266 10,0 7,3 ‐7,4 6,1 8,9 0,3 4,4 109 Richard A. Bitzinger (2010), A New Arms Race? Explaining Recent Southeast Asian Military Acquisitions, Con‐ temporary Southeast Asia Vol. 32, No. 1 (2010), p. 52. Se også Chung (2002) p. 11. 110 Claudia Derichs (2007), Malaysia in 2006, An Old Tiger Roars, Asian Survey, Vol. 47, Issue 1, The Regents of the University of California, p. 151. 111 International Monetary Fund (2006), Udtræk fra WORLD ECONOMIC OUTLOOK Database, http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2006/01/data/dbcselm.cfm?G=2001 112 Se note 70. 41
Page 1 and 2: Forsvarsakademiet Stabskursus 2010
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Abstract ......
Page 5 and 6: Resume Undersøgelsen finder sin mo
Page 7 and 8: Kapitel 1 Problemfelt Empiri‐, te
Page 9 and 10: ning. Ud fra en risiko‐/gevinstaf
Page 11 and 12: synligheden for krig, fordi den for
Page 13 and 14: ville trække i retning af at anven
Page 15 and 16: Kapitel 2 Teorien om handelsforvent
Page 17 and 18: ealismen er deres respektive vægtn
Page 19 and 20: Jeg finder ud fra disse betragtning
Page 21 and 22: Operationalisering Efter denne summ
Page 23 and 24: Kapitel 3 Analyse Kapitlets metodik
Page 25 and 26: Jeg undersøger herefter hvilken be
Page 27 and 28: Spratlyøerne. I 1997 konstaterede
Page 29 and 30: Udviklingen i Filippinernes økonom
Page 31 and 32: totale handel som en procentdel af
Page 33 and 34: Kinas brug af det militære instrum
Page 35 and 36: dog steg til over 2 procent i 2001.
Page 37 and 38: Figur 3.7. Udviklingen i Kinas brut
Page 39: lyøerne i forhold til deres respek
Page 43 and 44: I modsætning til Filippinerne har
Page 45 and 46: Kapitel 4 Konklusion Kapitlets meto
Page 47 and 48: nerne besatte territorium nær Mala
Page 49 and 50: tekst som disse stater opererer i.
Page 52 and 53: Bibliografi Azmi, Wan Nursofiza Wan
Page 54: United Nation, Charter of the Unite

Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?