Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

lower the expectations of future trade, the lower the expected value of trade, and therefore the more
likely it is that war will be chosen”. 42
Den forventede gevinst ved handel er følgeligt ikke et øjebliksbillede, men udgøres af en strøm af for‐
ventede handelsniveauer, som rækker ind i fremtiden. Det nuværende økonomiske niveau betyder ikke
noget. Hvis stat A ved, at stat B vil afskære alle forbindelser i morgen og ikke viser nogle tegn på at ville
genoprette, er den forventede gevinst ved handel negativ. I forlængelse heraf: Hvis stat A har tillid til at
stat B forpligter sig til fri handel fremover, vil den forventede gevinst ved handel være positiv. 43 Når en
stat skal træffe den endelige beslutning mellem fred og anvendelse af militære instrumenter, må den
veje den økonomiske forventning op mod den forventede omkostning ved at bruge militære instrumen‐
ter. Den forventede omkostning ved at gå i krig kan staten imidlertid ikke udregne uden at se på den
relative magtbalance.
Hvis en stat vokser sig fra relativt underlegen til relativt overlegen rent militært, vil den forventede ge‐
vinst ved krig ændre sig fra negativ til positiv eller måske meget positiv. Dermed berører vi kendt af‐
skrækkelsesteori: Jo større staten er i relativ størrelse, jo større er sandsynligheden for at vinde og jo
lavere vil omkostningen være ved at udkæmpe krigen. Hvis en meget stærk stat angriber en lille stat,
kan den forvente en meget positiv forventet værdi, især hvis den besætter og absorberer den tabende
stats økonomi. 44
Omvendt kan en permanent, magtmæssigt, underlegen stat blive udsat for en risiko for inddæm‐
ning/indespærring, som medfører så negative forventninger til fremtidig handel, at sandsynligheden for
at denne stat vælger krig vil være høj. Prisen for krig kan være lavere, end hvis den ikke vælger krig. 45
I den strukturelle realismes tankegang vil staten altid vælge at maksimere den militære sikkerhed, hvis
den står overfor situationer hvor økonomiske og militære interesser ikke kan forfølges samtidigt. 46 Dette
er dog ikke tilfældet altid. Eksempelvis Japan sætter økonomiske interesser over militære i forholdet til
Kina. Dette ses blandt andet i, at Japan bryder med den strukturelle realismes bekymring over relative
gevinster. I realismens fortolkning vil dette medføre, at staten vil begrænse eller undgå samarbejde med
stater, som udgør de mest umiddelbare militære trusler. Japan har imidlertid udviklet sig til Kinas største
handelspartner, samtidigt med, at Japan betragter Kina som den væsentligste, potentielle, militære ud‐
fordrer. 47
USA har undladt at udstede sikkerhedsgarantier for japanske interesser i Det Sydkinesiske Hav. Dette
gør den japanske beslutning ‐ ikke at forfølge en relativ‐gevinststrategi mod Kina ‐ svær at forene med et
af den strukturelle realismes kernepunkter: En stat vil være meget følsom overfor andre staters relative
økonomiske gevinster, hvis den betragter dem som en militær trussel. 48
42
Ibid., p. 19 f.
43
Ibid., p. 20.
44
Ibid.
45
Ibid.
46
Klassiske realister (John J. Mearsheimer m.fl.) strides med neorealister (Kenneth N. Waltz) om hvorvidt staten
magt‐ eller sikkerhedsmaksimerer først og fremmest. Dette er mindre relevant i min analyse, hvor ressource‐
spørgsmålets økonomiske aspekter vil være fremherskende.
47
Eric Heginbotham and Richard J. Samuels (1998), Mercantile Realism and Japanese Foreign Policy, International
Security, vol. 22, no. 4, p. 171 f.
48 Ibid., p. 174 og p. 188.
18