29.07.2013 Views

Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Jeg operationaliserer herefter Copeland’s teori og finder konkrete variable, s<strong>om</strong> jeg kan bruge i min ana‐<br />

lyse. Først karakteriserer jeg kort <strong>det</strong> empiriske ”rum” s<strong>om</strong> operationaliseringen retter sig mod. Dette<br />

rum giver indikationer af de mulige konkrete variable. Til sidst udvælger jeg de mest egnede variable og<br />

raffinerer dem yderligere til konkrete spørgsmål.<br />

Undersøgelsens empiriske rum<br />

Konflikterne i Det Sydkinesiske Hav består af følgende fem elementer: 50<br />

1. Maritim ressourceudvikling.<br />

o Olie/gas: Ingen ved hvad der reelt ligger ”derude”;? Det er forventningen <strong>om</strong> rigd<strong>om</strong>me,<br />

s<strong>om</strong> driver kontroverserne. Der er tale <strong>om</strong> ikke‐fornybare <strong>ressourcer</strong>.<br />

o Fiskeri: Verdens fjerdevigtigste fiskeri<strong>om</strong>råde. Der er tale <strong>om</strong> en kendt og fornybar ressour‐<br />

ce.<br />

2. Strategisk vigtighed af vandveje.<br />

o Det Sydkinesiske Hav er en ”bro” mellem Asien og Europa, Mellemøsten og USA. 70 % af Ja‐<br />

pans olie og 30 % af al verdens skibstrafik passerer her. Nøgle<strong>om</strong>råde for bevægelse mellem<br />

Stillehavet og Indiske Ocean. Indflydelse og/eller kontrol giver mulighed for at true eller for‐<br />

styrre international trafik.<br />

3. Militær situation.<br />

Der har været talrige eksempler på valg af brug af <strong>militære</strong> magtmidler.<br />

4. Svage implementeringsstrukturer.<br />

Institutioner, traktater, konventioner og aftaler. Problemer hermed:<br />

o Mangel på specifikhed. Monitering og gennemtvingelse (hvem skal gøre hvad og hvorledes).<br />

Ikke‐deltageres overholdelse af regler.<br />

5. Suverænitet og jurisdiktion.<br />

At besidde en lille struktur (en ø, rev eller lignende) kan give en enorm territorial effekt.<br />

o 1982 UN Convention on the Law of the Sea (UNCLOS) danner <strong>det</strong> internationale retsgrund‐<br />

lag.<br />

o Fordringshaveres argumenter for rettigheder: Historisk brug, udløber af kontinentalsokkel,<br />

første opdagelse/besættelse, nærhed til hovedlan<strong>det</strong>, betydning for lan<strong>det</strong>s sikkerhed og<br />

overlevelse og/eller at andre lande har forladt strukturen efter 2. Verdenskrig.<br />

o Fordringshaveres handlinger for at bekræfte suveræniteten: Bygge strukturer, plante flag og<br />

markører, inddrage i tilgrænsende forvaltningszoner, udgive love s<strong>om</strong> <strong>om</strong>fatter <strong>om</strong>rå<strong>det</strong> el‐<br />

ler tildele fremmede firmaer efterforskningsrettigheder.<br />

50 Christopher Chung (2002), Working Paper no. 69; The South China Sea Dispute; Themes, Developments and Im‐<br />

plications for Australia’s Interests, Canberra, Australian Defence Studies Centre. Dette ”Working Paper” giver en<br />

kort og klar redegørelse af kerneproblemerne, s<strong>om</strong> har været uændrede siden 2. Verdenskrig.<br />

20

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!