Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

Jeg redegør herefter kortfattet for Copeland’s begrundelse for teorien ved at fremhæve de dele af hen‐
holdsvis realisme‐ og liberalismeteorier, hvis svagheder han angriber. Ellers kan det være svært at forstå
ideen med hans teori.
Argumenterne for at interdependens reducerer sandsynligheden for krig finder Copeland i liberalismen,
idet han anvender Richard Rosencrance’s tænkning som en liberalistisk teori. 29 Det gør han på trods af,
at liberalisme i internationale relationer snarere anses som en politisk filosofi fremfor en egentlig teori. 30
Den liberalistiske teori tager afsæt i begrebet fælles interesser, hvorigennem stater bøjer af fra deres
selviske interesser og er villige til at give afkald på visse selviske muligheder, fordi de indser, at de gen‐
nem samarbejde samlet set opnår større gevinster. 31 Det vigtigste for liberalisterne er, at samarbejde vil
reducere risikoen for krig. Over for denne tænkning står den strukturelle realisme, som forkaster ideen,
om at interdependens skulle nedsætte sandsynligheden for krig. Særligt neorealisternes markante front‐
figur, Kenneth Waltz, lægger stor vægt på at interdependens skal forstås som sårbarhed. 32 Neoreali‐
sterne mener således, at interdependens øger sandsynligheden for krig betydeligt.
Ud fra denne dikotomi i forklaring af det samme fænomen har Dale C. Copeland udviklet teorien om
handelsforventninger.
Copeland’s pointe er, at økonomisk interdependens er den eneste faktor, som spiller en vigtig kausal
rolle i begge de førnævnte teoriretninger. På trods af dette, er begge teoriretningers perspektiver dia‐
metralt modsatte. 33 Copeland opbygger ganske overbevisende argumenterne for sin teori ved at belyse
de liberalistiske og realistiske teoriers svage forklaringskraft i forhold til 1. og 2. Verdenskrig. 34 Han
sammenfatter den liberalistiske tanke gennem følgende citat: ”Rosencrance thus neatly summerizes the
liberal view that high interdependence fosters peace by making trading more profitable than invad‐
ing”. 35
I Copeland’s udlægning vender realisterne dette argument på hovedet. Han citerer John Mearsheimer
for at interdependens øger risikoen for krig, fordi stater, som er bekymrede om deres sikkerhed, vil fryg‐
te at blive afskåret fra vigtig import, særligt olie og råstoffer i tilfælde af en krise. 36
Ifølge Mearsheimer vil staten:”…try to extend political control to the source of supply, giving rise to con‐
flict with the source or with its other customers” 37
Den tilsyneladende afgørende forskel på liberalistisk og realistisk opfattelse, opfatter Copeland i stedet
som en vigtig lighed, idet den kausale logik af begge perspektiver er baseret på den enkelte stats beslut‐
ningsproces. Denne logik viderefortolker han til, at den vigtigste forskel mellem liberalistisk tænkning og
29
Richard Rosencrance (1986), The Rise of the Trading State; Commerce and Conquest in the Modern World, New
York, Basic Books.
30
Det er bemærkelsesværdigt at Copeland bruger begreberne liberals and realists, altså 3. person flertal og faktisk
kun et sted bruger begrebet ”Theory” i forbindelse med ”Liberal”: Core Liberal Theory (Copeland (1996), p. 24.
31
Robert O. Keohane and Joseph S. Nye (1977), Power and Interdependence, Boston, LittleBrown, p. 24 og 29.
32
Kenneth N. Waltz (1979), Theory of International Politics, Boston, McGraw Hill, p. 139‐160.
33
Copeland (1996), p. 5.
34
Ibid., p. 6.
35
Ibid., p. 9.
36
Ibid., p. 10.
37 Ibid.
16