Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 3.2 – Udviklingen i Filippinernes militærudgifter i perioden 1988‐2002 65 År 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 % af GDP Mio. USD (2009) 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,4 1,4 1,4 1,4 1,2 1,2 1,1 1,1 1,0 1,0 1.122 1.072 1.060 971 980 1.060 1.131 1.260 1.321 1.180 1.165 1.150 1.215 1.130 1.187 I reelle udgifter ses det, at Filippinernes militære udgifter i hele perioden kun har varieret 350 mio. USD. Der er således ingen tegn på hverken oprustning eller kapacitetsopbygning til storkonflikt med rivalerne omkring Spratlyøerne. Samtidigt skal det erindres, at moderne militært udstyr i perioden er steget mar‐ kant i pris i takt med, at nye generationer af højteknologisk materiel er blevet nødvendigt for at klare sig mod andre landes styrker. Uden at gå ind i en dybere analyse af sammensætningen af de filippinske styrker, tyder de anførte udgifter ikke på nogen væsentlig kvantitativ eller kvalitativ forbedring af styr‐ kerne. Der er snarere tale om en reel forringelse. Det skal tilføjes, at Filippinerne er et stort land med mange interne konflikter, herunder adskillige aktive separatistgrupper og terrorbevægelser. Dette har medført, at landet kun har kunnet frigøre relativt få styrker til at rivalisere om Spratlyøerne. Resten har konstant været bundne til nationale sikkerhedsop‐ gaver. 66 Det er i øvrigt iøjnefaldende, at USA frem til sin policyændring i efter 2005, forholdt sig neutralt i konflikten om Spratlyøerne. Filippinerne, som har haft et veludbygget militært samarbejde med USA, har således ikke kunnet udføre sine militære handlinger under umiddelbar rygdækning fra USA. 67 Det kan umiddelbart konkluderes, at Filippinerne på ingen måde har haft militær kapacitet til at møde rivalerne om Spratlyøerne i en større åben konflikt. Der er heller ingen evidens i militærudgifter, som peger på at landet har forsøgt at opbygge en større kapacitet. 68 Set i forhold til NATO‐lande (minus USA) var udgifterne ikke bemærkelsesværdige. Filippinernes handel Filippinernes udvikling har været præget af svag vækst og generelle svære økonomiske problemer. Transparency International placerede i sin måling af korruption landet som nr. 141 af 180 i 2009. Ver‐ densbanken placerede Filippinernes i en oversigt i 2009 over de mest attraktive lande at handle med som nr. 144 af 183 lande. Ingen af disse forhold vidner om et velfungerende økonomisk system. 65 The SIPRI Military Expenditure Database, http://milexdata.sipri.org/result.php4 66 Udenrigsministeriet, Landefakta Filippinerne; www.asien.um.dk/da/menu/InfoOmRegionen/LandefaktaAsien/Filippinerne 67 Chung (2002), p. 12. 68 Faktisk er udgifterne fortsat faldet; I 2008 var de nede på 0,8 % og 1.342 mio. USD. 28
Udviklingen i Filippinernes økonomi kan ses af følgende oversigt, som viser bruttonationalproduktet (GDP) i nutidspriser i milliarder US‐dollars. 69 69 Udtræk fra WORLD ECONOMIC OUTLOOK Database, April 2000: http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2006/01/data/dbcselm.cfm?G=2001 29
Page 1 and 2: Forsvarsakademiet Stabskursus 2010
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Abstract ......
Page 5 and 6: Resume Undersøgelsen finder sin mo
Page 7 and 8: Kapitel 1 Problemfelt Empiri‐, te
Page 9 and 10: ning. Ud fra en risiko‐/gevinstaf
Page 11 and 12: synligheden for krig, fordi den for
Page 13 and 14: ville trække i retning af at anven
Page 15 and 16: Kapitel 2 Teorien om handelsforvent
Page 17 and 18: ealismen er deres respektive vægtn
Page 19 and 20: Jeg finder ud fra disse betragtning
Page 21 and 22: Operationalisering Efter denne summ
Page 23 and 24: Kapitel 3 Analyse Kapitlets metodik
Page 25 and 26: Jeg undersøger herefter hvilken be
Page 27: Spratlyøerne. I 1997 konstaterede
Page 31 and 32: totale handel som en procentdel af
Page 33 and 34: Kinas brug af det militære instrum
Page 35 and 36: dog steg til over 2 procent i 2001.
Page 37 and 38: Figur 3.7. Udviklingen i Kinas brut
Page 39 and 40: lyøerne i forhold til deres respek
Page 41 and 42: moderne kommunikations‐ og overv
Page 43 and 44: I modsætning til Filippinerne har
Page 45 and 46: Kapitel 4 Konklusion Kapitlets meto
Page 47 and 48: nerne besatte territorium nær Mala
Page 49 and 50: tekst som disse stater opererer i.
Page 52 and 53: Bibliografi Azmi, Wan Nursofiza Wan
Page 54: United Nation, Charter of the Unite

Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?