Hvilken rolle spiller det militære instrument i konflikter om ressourcer ...

ning.
Ud fra en risiko‐/gevinstafvejning vil de færreste rationelle stater sætte deres overlevelse på spil på ba‐
sis af en forventning. Dette peger på, at de militære midler i sådanne konflikter skal indgå i et betydeligt
mere komplekst spil end egentlig ”krig”.
Jeg fortolker følgelig begrebet ”det militære instrument” betydeligt bredere end det traditionelle begreb
”krig”. Rivalisering om adgangen til (økonomisk betydende) naturressourcer repræsenterer en indirekte
tilgang til realismeteoriernes magtanvendelsesbegreb, som fokuserer på staten sikkerhed som den alt‐
overskyggende faktor. Det er naturligt at inddrage økonomiske aspekter i analysen udover den struktu‐
relle realismes traditionelle mekaniske ”billardkugle‐tilgang”. Altså en betydeligt bredere forståelse af
det militære instrument end som blot værende et middel til ødelæggelse af andre staters kapaciteter
ved ”krig”. I min forståelse kan det militære instrument således også anvendes som et værktøj i den
internationale økonomiske politik. 7
Empiriovervejelser
Det vil være relevant at finde et problemkompleks, hvor det militære instrument har været anvendt i
konflikter om ressourcer og grænsedragninger, uden at aktørerne er endt i en ødelæggende krig (end‐
nu). Et sådant kompleks findes i Det Sydkinesiske Hav, hvor grænsedragningsproblematikker har været i
spil i en årrække. Hér har ressourceovervejelser været centrale faktorer i relation til mulige kulbrinteres‐
sourcer, til fiskerirettigheder og til kontrol med besejlingsforhold. Disse faktorer kan som førnævnt gen‐
kendes i Arktis.
Desuden er der her tale om sammenhængende, suveræne stater, som er anerkendt i det internationale
samfund og der eksisterer en anerkendt implementeringsstruktur, Association of Southeast Asian Nati‐
ons (ASEAN), som burde være konfliktdæmpende. Afrika rummer også en del ressourcekonflikter, men
her gør ”Failed state‐problematikken” det vanskeligt at uddrage universelle konklusioner.
Jeg analyserer følgeligt dynamikkerne omkring det militære instruments rolle i grænsedragningskonflik‐
ter i Det Sydkinesiske Hav. Jeg anvender begrebet grænsedragningskonflikt synonymt med begrebet
ressourcekonflikt. Det er den territorielle suverænitetsfaktor, som er vigtig. Besiddelsen af territoriet
garanterer adgangen til den efterstræbte ressource. Der hersker et antal sådanne konflikter i Det Sydki‐
nesiske Hav mellem Folkerepublikken Kina, Vietnam, Malaysia, Philippinerne, Brunei og Taiwan.
Jeg vælger Filippinerne, Malaysia og Kina af følgende grunde. Filippinerne var det første land, som brug‐
te militær omkring Spratlyøerne, og det har været det land, som mest ihærdigt har brugt militære mid‐
ler. Malaysia har været det mest afdæmpede land, men det har dog besat tre øer i Spratlyøerne, nær‐
mest sin egen kyst. Kina er interessant, fordi dets størrelse i sig selv gør, at de forventede ressourcer
omkring Spratlyøerne er mindre betydningsfulde, end de er for de øvrige aktører.
Af disse lande er Malaysia det land som konstitutionelt ligger nærmest på sammenlignelige Aktører i
Arktis (f.eks. Danmark, Norge eller Island). Malaysia er et konstitutionelt monarki, det har været demo‐
kratisk siden 1957 og i det lange perspektiv har det været politisk stabilt. 8 Filippinerne er nok et demo‐
kratisk land med en USA‐inspireret konstitution, men landet er temmelig ustabilt med talrige løsrivel‐
7 Operationelt kan det militære instrument bruges til fysisk (magt)projektion, til påvirkning af perceptionen hos
nøgleaktører (trussel om brug) eller ultimativt til fysisk ødelæggelse af en modstander.
8 Se Udenrigsministeriets hjemmeside: http://www.asien.um.dk/da/menu/InfoOmRegionen/LandefaktaAsien, se
Malaysia.
9