at udvikles ved at udvikle - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

som et biprodukt. Dette er ikke så mærkeligt, for når man forandrer en virkelighed,
afsløres nye træk ved denne virkelighed - træk som man i første
omgang ikke var i stand til at se.
HPA-PROJEKTET – EN KOMBINATION AF UDVIKLINGSARBEJDE,
AKTIONSFORSKNING OG EFFEKTFORSKNING
I begyndelsen af 70´erne blev der ført en intensiv metodediskussion
inden for samfundsvidenskaberne. Man kritiserede de traditionelle forskningsmetoder,
den måde forskningens problemstillinger blev valgt på og
forskningens arbejdsformer. Ikke mindst var spørgsmålet om “kundskab
for hvem, og i hvis interesse?” centralt. I denne debat blev aktionsforskning
lanceret som en alternativ type forskning.
Hvis man systematisk dokumenterer dele af udviklingsarbejdets forandringsproces
og dens resultater og undervejs bruger denne dokumentation
som grundlag for det fortsatte forandringsarbejdet, er skridtet ikke
langt til det vi kalder aktionsforskning. Gab-analyserne i HPA-projektet og
institutionernes anvendelse af resultaterne fra disse analyser i udformningen
af lokale planer for udvikling af pædagogiske handlekompetencer,
den pædagogiske praksis samt de socialt udsatte børn og unges handlekompetencer
er et eksempel på denne type samspil mellem forskning og
udviklingsarbejde.
Det karakteristiske for aktionsforskning er bl.a. det nære samspil mellem
handling og forskning, mellem praksis og teori - alt sammen sat ind i
en systematisk forandringsproces.
I denne type forskning stiller forskeren sin kundskabsindsamling i
handlingens tjeneste undervejs, sådan at kundskaben gives mulighed for
at indvirke på forandringsarbejdet. Kundskab om praksis vender tilbage
til praksis og er med til at ændre denne praksis.
Aktionsforskning adskiller sig først og fremmest fra traditionelt udviklingsarbejde,
ved at man producerer ny kundskab ved hjælp af videnskabelige
metoder. Aktionsforskningen adskiller sig først og fremmest fra
traditionel forskning, ved at man ikke har lige store krav til resultaternes
generaliserbarhed. Det væsentlige er, at resultaterne er gyldige og anvendelige
for den gruppe mennesker, som befinder sig i den praksis, som
kundskaben handler om. Dette udelukker imidlertid ikke, at resultaterne
også i visse tilfælde kan generaliseres uden for den aktuelle lokale praksis.
Hvis man systematisk måler graden af målopfyldelse i en ny virksomhed
eller de resultater, der kan opnås ved hjælp af nye professionelle kompetencer,
metoder og praksisser som er skabt gennem udviklingsarbejde,
AT UDVIKLES VED AT UDVIKLE 18