at udvikles ved at udvikle - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Forskellige former for evaluering af deltagerstyret udviklingsarbejde
I den type udviklingsarbejde som her bliver beskrevet, skelner vi mellem
løbende evalueringer og slutevaluering. De løbende evalueringer ligger til
grund for det kontinuerlige udviklingsarbejde, mens slutevaluering foretages,
når det lokale miniprojekt afsluttes formelt som projekt. Krav til
løbende evaluering og slutevaluering vil være forskellige, afhængig af
hvilken type projekt der er tale om. Evaluering af projekter med kortvarige
og forholdsvis praktiske og “enkle” opgaver vil være anderledes end evaluering
af projekter, der er mere komplicerede. Eksempler på det vi her
kalder “komplicerede” projekter, er de projekt der udformes som et systematisk
udviklingsarbejde eller som nærmer sig rene forskningsprojekter.
HPA-projektets lokale udviklingsarbejde på de enkelte institutioner indgår
som en del af et forskningsprojekt, hvor effekter af udviklingsarbejdet
måles på et overordnet plan. I deltagerstyret udviklingsarbejde skal evalueringsarbejdet
også udformes på forskellige måder, afhængigt af hvilket
praksisfelt det er tale om, og hvilke ressourcer der er disponible for denne
type aktivitet. I det følgende gives en kort oversigt over forskellige former
for evaluering, der kan være aktuelle for den enkelte institution at vælge i
forbindelse med deltagelse i HPA-projektets miniprojekter.
Formativ procesevaluering
I denne type evaluering evaluerer deltagerne selv resultaterne af deres
udviklingsarbejde ud fra deres erfaringer fra og observationer af det der
sker i praksisfasen. Denne form for evaluering kan gennemføres mere
eller mindre systematisk og bygge på mere eller mindre systematisk indsamlede
observationer/erfaringer.
I HPA-projektets miniprojekter kan nogen af deltagerne på forhånd (jf.
udviklings- og evalueringsplanerne) have fået til opgave at dokumentere
og opsummere sine egne og kollegaernes erfaringer fra praksisfasen
inden for et udviklingsområde, relatere disse til udviklingsplanens mål og
beskrivelser af ideel praksis og give forslag til eventuelle ændringer i evaluerings-
og korrigeringsfasen.
Med udgangspunkt i ”dokumentatørens” dokumentation og mundtlige
rapporter fra øvrige deltagere kan man nu opsummere, hvor langt
man er kommet i udviklingsarbejdet. Man kan stille spørgsmål om, hvorfor
man eventuelt ikke er kommet længere i forhold til de forskellige mål,
end man faktisk er. Er årsagen, at der mangler forudsætninger, eller er
arbejdet ikke er koordineret på en tilstrækkelig hensigtsmæssig måde?
Eller er årsagen helt enkelt, at målet var urealistisk i forhold til, hvad der
AT UDVIKLES VED AT UDVIKLE 59