at udvikles ved at udvikle - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

modellen grundigere. Efter de sidste eventuelle korrigeringer af den ideelle
pædagogiske praksis kan den måde, man udviklede sin praksis på nu
integreres som en ordinær arbejdsmodel på den aktuelle institution. I
HPA-projektet har man sin sidste evaluering og korrigering efter, at HPAforskerne
har udført den sidste generelle måling af effekterne af udviklingsarbejdet
på børnene/de unges udvikling af deres handlekompetencer.
I den type udviklingsarbejde der beskrives her, er der kun én ting der er
sikker, når man kommer til den første evaluerings- og korrigeringsfase: De
oprindelige udviklingsplaner og fagmodellen for ideel pædagogisk praksis
– som jo i første omgang bare var et «skrivebordsprodukt» – vil altid
have behov for ændring. Videre vil der næsten altid være behov for at
ændre eller supplere strategierne, når det gælder arbejdet med at skabe de
nødvendige forudsætninger for det løbende udviklingsarbejde og etableringen
af den ideelle pædagogiske praksis.
Den praksis som bliver resultatet af, at man følger udviklingsplanerne
og udformer de ydre forudsætninger for udviklingsarbejdet er den praksis
der skal sikre overensstemmelse mellem mål og resultat/produkt. Hvorvidt
pædagogerne i realiteten lader sig styre af de opsatte mål, og hvorvidt
de formår at bidrage til, at disse mål nås, anhænger af to ting:
Om planerne er «rigtigt» udformet og målene realistiske
Om aktørene faktisk formår at følge den ideelle fagmodel for pædagogisk
praskis som en vejledning af det daglige arbejde
Den første evaluerings- og korrigeringsfase bør indtræde på et i forvejen
bestemt tidspunkt. I denne fase gennemgår man alle eller bestemte dele
af de tre udviklings- og evauleringsplaner, som har styret den udvikling
man har prøvet at realisere i praksis under den første praksisfase. Målet er
her at sammenligne de opsatte mål og ideelle beskrivelser af praksis med,
hvad man faktisk har fået til at ske i praksis. Vi taler altså her om den første
evaluering af udviklingsarbejdets resultater. Forskellige former for
evalueringsmetodik beskrives i Kvalifikationsmappens del III kap. 22.
Lige så vigtigt som at evaluere om man har formået at realisere sine
mål, er det at undersøge årsagerne til eventuelle hindringer for målopnåelse.
Her kommer de praktiske forudsætninger også ind i billedet. Måske
er de aktuelle mål realistiske og rigtige, selv om de nødvendige ressourcer
fx mangler.
Ud fra evalueringens resultater, hvor man naturligvis også får mulighed
for at se, hvad man faktisk har opnået, kan man nu præcisere/korrige-
AT UDVIKLES VED AT UDVIKLE 57