Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

offentlige‛ (MK2, 73). Knausgårds egen positionering i forhold til ‛intimisering og invaderingen af det private‛ kan ses som udtryk for hans konservative livsholdning 6 . Endvidere kalder udsagnet på smilet, idet i hvert dele af Min Kamp netop er meget private – selvom Knausgård altså selv omtaler sit projekt som forskelligt fra andre virkelighedshungrende kulturelle udtryk. Det er blevet foreslået, at Knausgård kan forstås som en litterær pendant ‛til de nye sociale medier‛ (Hauge 2010b, 63). Min Kamp er i høj grad litteratur med et ansigt (face), måske i stedet for en traditionel fortæller (det vil være Hauges pointe). Ligeledes relaterer Haarder Knausgård til andre dominerende kulturelle udtryk (Haarder 2010b, 29). Det er således interessant at undersøge den bølge af ‛intimisering og invadering‛ af det private, som Knausgård hævder at hade (alt imens publikum og læsere tilsyneladende intuitivt placerer ham som del af samme) og hvilke forklaringer, der er på denne. Knausgård lancerer sit projekt som et forsøg på at komme nærmere livet og det levende, og deri ligger i et eller andet omfang en forbindelse til andre medier og udtryk, der på forskellig vis forsøger at inddrage ’virkeligheden’. Samtidig tager han selv afstand hertil, og præsenterer dermed sit projekt som forskelligt herfra (jf. også afsnit 3.2). Antologien Virkelighedshunger (Knudsen og Thomsen 2002) behandler denne virkelighedsbølge analytisk og teoretisk. Antologien viser, at begæret efter en autentisk og virkelig oplevelse kan karakteriseres som en markant tendens i 1990’erne og 2000’ernes ‛kunst og kulturelle praksis‛. Lenemark pointerer tilsvarende, at der inden for litteratur er sket en vending mod virkeligheden fra 1990’erne og frem, som han placerer som en del af en større, virkelighedshungrende kulturel bevægelse, der også ses i kunst, film og massemedier (2009, 87). Ligeledes konstaterer Hauge: ‛Samtidslitteratur er biografisk‛ (2010b, 65). Virkelighedshunger forbinder via undertitlen (‛nyrealisme‛) denne bevægelse med realisme. ‛Nyrealisme‛ betegner således: 1990’ernes og 00’ernes kunst og kulturelle praksis, hvor grænserne mellem virkelighed og kunst, det dokumentariske og det fiktive og mellem realitet og medie udfordres. Man ser det i værkbegrebets opløsning, i tydelige biografiske spor i værkerne, i liveart og 6 Som Renberg påpeger hos Knausgård særligt i bind to, og som Knausgård selv i interviewet delvis tilslutter sig (2010, 39-43). Det konservative kommer fx til udtryk i forhold til den moderne far- og manderolle, som Knausgård kæmper med gennem bind to. 12
performanceelementer i diverse installationer og præsentationer, i reality-genren i tv, i dogmefænomenets succes etc. (Knudsen og Thomsen 2002, 7). Fænomenet er således bredt og dækker over både installationskunst, performance- kunst, Paradise Hotel og X-factor. Nyrealismen udfordrer og problematiserer et kategorisk skel mellem, hvad der betragtes som virkeligt, og hvad der betragtes som konstrueret (ibid., 8-9). Virkelighed er ikke uproblematisk modsætningen til fiktion, ligesom liv heller ikke nødvendigvis er noget, der foregår uden for værket. De klare skel mellem liv-værk, privat-offentlig og virkelighed-fiktion m.fl. er vanskelige at opretholde – ‛I dag flyttes eller forsvinder grænserne som et udtryk for, at vore vurderingskriterier for, om noget er konstrueret eller faktisk foreliggende, bliver usikre‛ (ibid., 8). I stedet undersøges mellemrummet eller mellemværendet mellem grænserne (ibid., 7). De nye realismeformer, og herunder måske særligt og mest markant reality tv-genren, er karakteriseret ved på den ene side en aura af autenticitet og på den anden side en relativ stor grad af konstruktion og iscenesættelse: Det interessante er, at medieteknologierne i deres jagt på intense virkelighedsøjeblikke hverken har til hensigt at gengive virkeligheden eller at iscenesætte den totalt; de nye genreblandinger konstruerer nye realismeformer, der produktivt knopskyder på velkendte dikotomier mellem privat og offentlig (ibid., 12). Nyrealismen er altså ikke et transparent vindue til virkeligheden – ‛omvendt indeholder virkeligheden stor fascinationskraft, når den iscenesættes som autentisk og ‚live‛, som noget der ser ud som om det foregår lige nu, og som dermed giver lovning på ikke på forhånd at være formet.‛ (Jerslev 2000, 2). Virkelighedshungeren virker i det performative felt mellem autenticitet og iscenesættelse. ’Virkelighed’ står ikke i modsætning til ’repræsentation’ i de ny realismeformer, men er derimod en del af repræsentationen. Således kan 90’ernes dogme forenklet formuleret lyde ‛alt er virkeligt‛ – modsat 80’ernes ‛alt er repræsentation‛ (Knudsen og Thomsen 2002, 10). Virkelighed udgør basis for bearbejdning, konstruktion, fiktion og iscenesættelse frem for modsætningen hertil, og det taler for at kalde de nye realismeformer fra 1990’erne 13
Page 1 and 2: ”Å GI FAEN OG SI DET SOM DET ER
Page 3 and 4: KAPITEL KAPITEL 1: INDLEDNING Skapt
Page 5 and 6: Min Kamps paradoksale forhold til o
Page 7 and 8: dem og deres forhold, som de opleve
Page 9 and 10: 1.3 VIRKELIGHEDSEFFEKTER OG FIKTION
Page 11 and 12: performance-kredsløb i forhold til
Page 13: KAPITEL 2: TEORETISK RAMME Inden fo
Page 17 and 18: 2.2 FRA KONTRAKT TIL KONSTRUKTION -
Page 19 and 20: Derrida (Burke 1998, 15-19), der al
Page 21 and 22: Performativ biografisme betegner en
Page 23 and 24: egreber afprøves analytisk (ibid.,
Page 25 and 26: i sin virkelighedsskildring udgangs
Page 27 and 28: epræsentationen opleves som sådan
Page 29 and 30: mellem fiktion / virkelighed, bedre
Page 31 and 32: KAPITEL 3: ANALYSE Jeg tænkte denn
Page 33 and 34: ånd, der normalt binder og censure
Page 35 and 36: fra det sidste bind. På Oslo Bokfe
Page 37 and 38: værket i verden og gør det til en
Page 39 and 40: sann eller ikke-sann, var likhet‛
Page 41 and 42: forfatteren er den samme som fortæ
Page 43 and 44: (jf. afsnit 2.5). En af selvbiograf
Page 45 and 46: fortællingen sig igen frem til nyt
Page 47 and 48: (MK2, 458). I interviewet med Renbe
Page 49 and 50: Citatet tematiserer forholdet melle
Page 51 and 52: det samme. Hér ville han dog næpp
Page 53 and 54: Jeg har allerede diskuteret (u)muli
Page 55 and 56: de har eksisteret. Tilsyneladende.
Page 57 and 58: mennesker og liv som emne og forsø
Page 59 and 60: ikke varmt og fortærende, men kald
Page 61 and 62: virkelighedseffekter og fiktionalit
Page 63 and 64: skrive noget stort. Stoffets konkre
Page 65 and 66:
selviscenesatte død (ibid., 81). H
Page 67 and 68:
også en anonymisering af byen Fjor
Page 69 and 70:
Heroverfor vil jeg imidlertid indve
Page 71 and 72:
interessant, at den forklaring Knau
Page 73 and 74:
skulle have en affære med en elev
Page 75 and 76:
virkeligt liv i en roman. Ville Kna
Page 77 and 78:
linje med andre (som fx virkelighed
Page 79 and 80:
overvejelser om døden, kunst, samt
Page 81 and 82:
er brugen af fiktionalitet mere iø
Page 83 and 84:
ABSTRACT The somewhat surprising st
Page 85 and 86:
LITTERATUR Barthes, Roland 2004a [1
Page 87 and 88:
Jerslev, Anne 2000 ‛Nu’ets affe
Page 89 and 90:
Stounbjerg, Per 2002 ‛Tilforladel
Page 91 and 92:
Gundersen, Håkon (interview med Kn
Page 93 and 94:
Norheim, Martha 2009 ‛Knausgård
show all

Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?