Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

2.2 FRA KONTRAKT TIL KONSTRUKTION
– SELVBIOGRAFISKE TEKSTER LITTERATURTEORETISK SET
Litterært viser virkelighedshungeren sig også ved, at ‛grænserne mellem virkelighed
og kunst, det dokumentariske og det fiktive og mellem realitet og medie udfordres‛
(Knudsen og Thomsen 2002, 7). Flere forfattere indskriver sig selv i værket og slører
hermed forholdet mellem værket og virkeligheden uden for dette. Det bliver derfor
vanskeligt at opretholde en idé om værket som et autonomt objekt distanceret fra
læseren og fra verden udenfor. Værkets grænser udvides og sløres, og det kan derfor
også virke uden for bogsiderne fx ved at få karaktér af performance eller ved at
engagere sin læser (Fischer-Lichte 2006; 2008; Haarder 2010a).
Teoretisk er der, i overensstemmelse med den selvfremstillende praksis, sket en
bevægelse fra det narratologiske og strukturalistiske fokus på referentialitet og
selvbiografi som genre bestemt af, hvilken læserkontrakt der indgås til i højere grad at
undersøge selvfremstilling som udtryk og mulighed for produktion og konstruktion af
identitet i et litterært værk (Lenemark 2009, 100). Dette nye fokus kommer bl.a. til
udtryk i udgivelserne Selvskreven (Kjerkegaard et al. 2006, 9), Självskrivet (Melberg 2008,
22) og i Sanna Lögner (Lenemark 2009), sidstnævnte inddrager og undersøger også
mediernes rolle. Fra at forsøge at kategorisere selvbiografi som en distinkt, selvstændig
og ren genre er der sket en bevægelse til i højere grad at tale om et bredere begreb om
’selvfremstilling’ som et greb, der kan anvendes i en række genrer, hvoraf
selvbiografien blot er én (jf. Stounbjerg 2005, 50; Melberg 2008, 199-200; Kjerkegaard et
al. 2006, 9; Haarder 2010a, 27). I en komprimeret oversigt præsenterer jeg hér kort
nogle centrale teoretiske positioner:
Philippe Lejeune præsenterer i Le Pact Autobiographique (1975) 8 et teoretisk og
skematisk skel mellem fakta og fiktion i form af to forskellige kontraktmuligheder
mellem læser og forfatter: henholdsvis en fiktions- og en selvbiografisk-kontrakt (som
Lejeunes skema (1989, 16) illustrerer). Hvis forfatteren = fortælleren = hovedpersonen
så er der, ifølge Lejeune, tale om selvbiografi (Lejeune 1989, 7, 16; Lenemark 2009, 92).
8 Og igen i Lejeunes egen præcisering af idéen om den selvbiografiske pagt, On Autobiography
(Lejeune 1989), som er den, jeg anvender hér.
15