Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

2.3 DESIRE FOR THE REAL Bolter og Grusin argumenterer i Remediation. Understanding New Media for, at alle medier remedierer 11 andre medier, og at de har som ambition at forsøge at nå udover medieringen og repræsentere virkeligheden (Bolter og Grusin 2000). Denne drøm betegner de ’immediacy’ 12 . Immediacy er ønsket om at opnå et umiddelbart forhold til det repræsenterede og undslippe mediet som mellemled. Bolter og Grusin opregner to primære veje til immediacy: ’transparent immediacy’ (ibid., 21-31) og ’hypermediacy’ (ibid., 31-44), der betegner henholdsvis mediets tilsløring og usynlighed samt mediets mangedobling: Hypermedia and transparent media are opposite manifestations of the same desire: the desire to get past the limits of representation and to achieve the real. They are not striving for the real in any metaphysical sense. Instead, the real is defined in terms of the viewer’s experience; it is that which would evoke an immediate (and therefore authentic) emotional response. (Bolter og Grusin 2000, 53, min fremhævning). Begæret efter immediacy har en lang række historiske fremtrædelsesformer, hypermediacy ses således i fx barokkens ‛wunderkammer‛ og nederlandske oliemalere som fx Velasquezs Meninas (ibid., 35-37) ligesom transparent immediacy betegnes som karakteristisk for ‛Western visual (and for that matter verbal) representation‛ siden Renæssancen (ibid., 24) og ses i fremkomsten af det lineære perspektiv, fotografi, film og tv (ibid.). Drømmen om immediacy, den autentiske oplevelse, kan realiseres ad flere veje, Bolter og Grusin koncentrerer sig, som nævnt, i Remediation især om transparent immediacy og hypermediacy. Dog nævner de også, at immediacy kan fremkomme ved fx live-billeder, interaktivitet og via hypermediacy (ibid., 81). Disse alternative veje til immediacy undersøger antologien, Moving Media Studies. Remediation Revisited (Philipsen og Qvortrup 2007), lige som Bolter og Grusins 11 Remediering betegner det forhold, at nye medier indarbejder elementer fra ældre medier i sig, og at ældre medier forsøger at modernisere sig og være konkurrencedygtige ved at inddrage elementer fra nyere. (Bolter og Grusin 2000, 45, 55; Bolter 2007, 196, 201). 12 Jeg følger hér Bolters senere præcision af begrebet: ‛In Remediation we sometimes used the terms immediacy and transparency as if they were synonymous, but we should have used immediacy consistently to describe the goal shared by both strategies (transparency and hypermediacy). Hypermediacy aims for immediacy of experience too: the immediacy is simply defined differently, as the experience of the artifact itself rather than the experience of the artifact’s disappearance‛ (Bolter 2007, 202). 20
egreber afprøves analytisk (ibid., 9). Flere bidrag pointerer og uddyber netop, at der kan være flere veje til immediacy, end de i Remediation fremhævede (Philipsen 2007; Bolter 2007). Disse er fx interaktivitet og live-transmission; men måske vigtigst er det, at også mediets tydelige tilstedeværelse (hypermediacy), kan være med til at skabe immediacy. Det er denne pointe, Philipsen demonstrerer og uddyber i sin analyse af Triers Guldhjerte-trilogi. ‛*I+s it really necessary to hide the media in order to involve the audience through immediacy?‛ (2007, 56), spørger hun og viser i sin analyse, at det er det ikke. Brugen af håndholdt kamera hos Trier fremmer snarere autenticiteten og oplevelsen af immediacy end modvirker (ibid., 69). Philipsen beskriver derfor immediacy således: ‚a desire to get beyond mediation, to sense fiction as though it was real, to feel immediacy‛ (ibid., 57). I forlængelse af Remediation og Moving Media Studies kan immediacy således siges at betegne ønsket og drømmen om at opleve repræsentationen, som om den var virkelig og derved slippe uden om (re)medieringens afstand. Remediation er primært optaget af nyere medier som computerspil, virtual reality, internettet, film og tv og forholder sig ikke til bogmediet. For at kunne anvende idéen om immediacy i en analyse af en roman er det derfor nyttigt også at inddrage overvejelser om den litterære realisme (her ikke forstået som en afgrænset litteraturhistorisk periode, men som en strømning (Stounbjerg 2002, 15) ) samt referentialitet for nærmere at kunne kvalificere parameteret virkelighedseffekter. Derfor inddrager jeg i det følgende Stounbjergs to tekster ‛Tilforladelighed og underliggørelse. Om realismen‛ (2002) og Uro og Urenhed (2005). 2.3.1 REFERENCENS ’SOM OM’ Drømmen om en dag helt at slippe for mediets mellemkomst, som Bolter og Grusin beskriver hos virtual reality entusiaster (immediacy via total transparens), kan uddybes og nuanceres i forhold til en litterær kontekst ved at inddrage diskussionen om realismens fordring på at være sand repræsentation af virkeligheden (jf. Stounbjerg 2002, 12-14; Burke 1998, 51) og realismens brug af referentialitet. Realisme og 21
Page 1 and 2: ”Å GI FAEN OG SI DET SOM DET ER
Page 3 and 4: KAPITEL KAPITEL 1: INDLEDNING Skapt
Page 5 and 6: Min Kamps paradoksale forhold til o
Page 7 and 8: dem og deres forhold, som de opleve
Page 9 and 10: 1.3 VIRKELIGHEDSEFFEKTER OG FIKTION
Page 11 and 12: performance-kredsløb i forhold til
Page 13 and 14: KAPITEL 2: TEORETISK RAMME Inden fo
Page 15 and 16: performanceelementer i diverse inst
Page 17 and 18: 2.2 FRA KONTRAKT TIL KONSTRUKTION -
Page 19 and 20: Derrida (Burke 1998, 15-19), der al
Page 21: Performativ biografisme betegner en
Page 25 and 26: i sin virkelighedsskildring udgangs
Page 27 and 28: epræsentationen opleves som sådan
Page 29 and 30: mellem fiktion / virkelighed, bedre
Page 31 and 32: KAPITEL 3: ANALYSE Jeg tænkte denn
Page 33 and 34: ånd, der normalt binder og censure
Page 35 and 36: fra det sidste bind. På Oslo Bokfe
Page 37 and 38: værket i verden og gør det til en
Page 39 and 40: sann eller ikke-sann, var likhet‛
Page 41 and 42: forfatteren er den samme som fortæ
Page 43 and 44: (jf. afsnit 2.5). En af selvbiograf
Page 45 and 46: fortællingen sig igen frem til nyt
Page 47 and 48: (MK2, 458). I interviewet med Renbe
Page 49 and 50: Citatet tematiserer forholdet melle
Page 51 and 52: det samme. Hér ville han dog næpp
Page 53 and 54: Jeg har allerede diskuteret (u)muli
Page 55 and 56: de har eksisteret. Tilsyneladende.
Page 57 and 58: mennesker og liv som emne og forsø
Page 59 and 60: ikke varmt og fortærende, men kald
Page 61 and 62: virkelighedseffekter og fiktionalit
Page 63 and 64: skrive noget stort. Stoffets konkre
Page 65 and 66: selviscenesatte død (ibid., 81). H
Page 67 and 68: også en anonymisering af byen Fjor
Page 69 and 70: Heroverfor vil jeg imidlertid indve
Page 71 and 72: interessant, at den forklaring Knau
Page 73 and 74:
skulle have en affære med en elev
Page 75 and 76:
virkeligt liv i en roman. Ville Kna
Page 77 and 78:
linje med andre (som fx virkelighed
Page 79 and 80:
overvejelser om døden, kunst, samt
Page 81 and 82:
er brugen af fiktionalitet mere iø
Page 83 and 84:
ABSTRACT The somewhat surprising st
Page 85 and 86:
LITTERATUR Barthes, Roland 2004a [1
Page 87 and 88:
Jerslev, Anne 2000 ‛Nu’ets affe
Page 89 and 90:
Stounbjerg, Per 2002 ‛Tilforladel
Page 91 and 92:
Gundersen, Håkon (interview med Kn
Page 93 and 94:
Norheim, Martha 2009 ‛Knausgård
show all

Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?