Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

tilforladelig, er de også så konkrete og om så ligegyldige ting, at det må være den skrivende Knausgård i Malmö, der registrerer disse i sin genskabning og ikke den fortalte Knausgård i køkkenet. Det vil sige, detaljerne er genskabte, fiktionaliseringer og ikke ‛virkeligheden‛ transformeret til bogsiderne. Mængden af detaljer kan endvidere have en underliggørende effekt på læseren, fordi de bryder afgørende med hverdagens perception - de færreste registrerer vel sin madlavning så grundigt? De er dermed altså ikke udtryk for en direkte transparent overførsel af virkelighed til bogsiderne, men en litterær strategi. Detaljerne gør således fx bind tres barndomsskildringer konkrete og sanselige helt ned på et niveau, hvor detaljerne og konkretionen får en underliggørende effekt på læseren. At spise en is i en pause fra bilturen mod mormor og morfar bliver til: ‛Jeg dinglet litt med bena. Løsnet en diger isbit med skjeen og stakk den i munnen. Den var så kald og stor at jeg måtte flytte den fram og tilbake med tungen for at isingen ikke skulle bli uutholdelig.‛ (MK3, 226). Dét at spise en is, en ganske almindelig og ofte gentaget aktivitet, bliver her en lille kamp om at undgå isning i tænderne, hvor isen konstant må flyttes rundt i munden med tungen. Denne – for alle andre end lille Karl Ove - ubetydelige detalje eller præcision i beskrivelsen er dét, der er med til at forankre læseren i den fortalte verden og opbygge en opfattelse af denne verden, som om den var virkelig. Tilsyneladende er der ikke andre grunde til at fortælle om kampen mod den kolde isbid, end at det ofte (som de fleste vil genkende) er sådan, det er, når man skal skynde sig at spise en kold is. Og alligevel er det sandsynligvis ikke sådan, de fleste vil beskrive dét at spise en is. Den konkrete, kropslige beskrivelse af isspisningen kan dermed få en underliggørende effekt på læseren – dét at spise en is, er ikke bare at spise en is, det er også at sidde på kajen med benene dinglende, isningerne fremkaldt af den kolde isbid, der flyttes rundt i munden en sommerdag, en barnlig glæde over en af sommerferiens privilegier. De detaljerede beskrivelser af tilfældige og almindelige aktiviteter som at spise is og koge kartofler er almindelige, konkrete handlinger, der ligner tilsvarende handlinger uden for bogens sider, samtidig med at de med nødvendighed ikke kan være direkte og nøjagtige gengivelser af de specifikke fortidige hændelser, men til lejligheden konstruerede sådan at de ligner virkeligheden uden for sproget. 50
Jeg har allerede diskuteret (u)muligheden af, at Knausgård skulle kunne huske alle de mange dialoger eller detaljer i Min Kamp (afsnit 3.5). Hér vil jeg gerne se nærmere på, hvilken effekt den direkte konstruktion og gengivelse af fx dialogerne har. Trond Haugen peger i artiklen ”Sirkulasjonen av virkelighet. Fakta, fiksjon, selvbiografi og roman i Karl Ove Knausgårds Min kamp” (Haugen 2010) på, at bl.a. dialogerne producerer virkelighed – at de er virkelighedseffekter (her i Barthes’ forstand) (Haugen 2010). Et af Haugens eksempler er telefonsamtalen mellem Mads Nygaard, fra Tiden Norsk Forlag og Knausgård gengivet bind fem side 579. Hér skriver Knausgård, at ‚[r]omanen hadde vært ute noen uker, ingenting hadde hendt, da telefonen ringte en morgen‛ (MK5, 579) – og så følger samtalen gengivet som direkte tale. Haugen påpeger, at læseren ikke kan vide om samtalen forløb sådan, men fortsætter: Jeg tvivler på at Knausgård noterte ned alt som ble sagt denne morgenen, eller at han spilte samtalen inn på bånd. I likhet med flere andre steder i Min Kamp viser den ekstreme fiksjonaliseringen av det dokumentariske seg tydeligst i slike scener. Men fiksjonen reduserer paradoksalt nok ikke det dokumentariske; den forsterker det. En indirekte gjengivelse av samtalen ville antakeligvis ha rettet for stor oppmerksomhet mot Karl Oves egen person, og dermed gjort det sannere, men mindre virkelig (Haugen 2010). Som det var tilfældet med detaljerne, er også den direkte gengivelse af dialoger en forstærkning af virkelighedseffekten og det dokumentariske, samtidig med at de må være gendigtninger. Haugen viser videre, at Knausgårds egen beskrivelse af modtagelsen af debutromanen ikke stemmer overens med faktiske anmeldelser i norske aviser. Ute av verden var blevet anmeldt på det tidspunkt, hvor Knausgård i Min Kamp skriver, at ‚ingenting hadde hendt‛ (Haugen 2010). Hér viser fakta (norske avisers anmeldelser af debut-romanen) sig at stride med Knausgårds egen ‘dokumentation’. Den dramatiske effekt ved at gendigte samtalen på den måde, det er sket på i Min Kamp 5, er vigtigere end en præcis og korrekt rekonstruktion (ibid.). Den direkte gengivelse af dialogen i Haugens eksempel har en forstærkende effekt i forhold til det dokumentariske i samtalen. Selvom netop den direkte gengivelse af en ti år gammel telefonsamtale oplagt er udtryk for fiktionalitet, for at Knausgård har (gen)skrevet samtalen i Min Kamp med klare dramatiske træk. Nygaard tilbageholder kryptisk oplysningerne om den anmeldelse i Dagbladet, der har fået ham til at ringe, og 51
Page 1 and 2: ”Å GI FAEN OG SI DET SOM DET ER
Page 3 and 4: KAPITEL KAPITEL 1: INDLEDNING Skapt
Page 5 and 6: Min Kamps paradoksale forhold til o
Page 7 and 8: dem og deres forhold, som de opleve
Page 9 and 10: 1.3 VIRKELIGHEDSEFFEKTER OG FIKTION
Page 11 and 12: performance-kredsløb i forhold til
Page 13 and 14: KAPITEL 2: TEORETISK RAMME Inden fo
Page 15 and 16: performanceelementer i diverse inst
Page 17 and 18: 2.2 FRA KONTRAKT TIL KONSTRUKTION -
Page 19 and 20: Derrida (Burke 1998, 15-19), der al
Page 21 and 22: Performativ biografisme betegner en
Page 23 and 24: egreber afprøves analytisk (ibid.,
Page 25 and 26: i sin virkelighedsskildring udgangs
Page 27 and 28: epræsentationen opleves som sådan
Page 29 and 30: mellem fiktion / virkelighed, bedre
Page 31 and 32: KAPITEL 3: ANALYSE Jeg tænkte denn
Page 33 and 34: ånd, der normalt binder og censure
Page 35 and 36: fra det sidste bind. På Oslo Bokfe
Page 37 and 38: værket i verden og gør det til en
Page 39 and 40: sann eller ikke-sann, var likhet‛
Page 41 and 42: forfatteren er den samme som fortæ
Page 43 and 44: (jf. afsnit 2.5). En af selvbiograf
Page 45 and 46: fortællingen sig igen frem til nyt
Page 47 and 48: (MK2, 458). I interviewet med Renbe
Page 49 and 50: Citatet tematiserer forholdet melle
Page 51: det samme. Hér ville han dog næpp
Page 55 and 56: de har eksisteret. Tilsyneladende.
Page 57 and 58: mennesker og liv som emne og forsø
Page 59 and 60: ikke varmt og fortærende, men kald
Page 61 and 62: virkelighedseffekter og fiktionalit
Page 63 and 64: skrive noget stort. Stoffets konkre
Page 65 and 66: selviscenesatte død (ibid., 81). H
Page 67 and 68: også en anonymisering af byen Fjor
Page 69 and 70: Heroverfor vil jeg imidlertid indve
Page 71 and 72: interessant, at den forklaring Knau
Page 73 and 74: skulle have en affære med en elev
Page 75 and 76: virkeligt liv i en roman. Ville Kna
Page 77 and 78: linje med andre (som fx virkelighed
Page 79 and 80: overvejelser om døden, kunst, samt
Page 81 and 82: er brugen af fiktionalitet mere iø
Page 83 and 84: ABSTRACT The somewhat surprising st
Page 85 and 86: LITTERATUR Barthes, Roland 2004a [1
Page 87 and 88: Jerslev, Anne 2000 ‛Nu’ets affe
Page 89 and 90: Stounbjerg, Per 2002 ‛Tilforladel
Page 91 and 92: Gundersen, Håkon (interview med Kn
Page 93 and 94: Norheim, Martha 2009 ‛Knausgård

Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?