Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

forfatteren er den samme som fortælleren og hovedpersonen (jf. afsnit 2.2). At
romanens hovedperson, Knausgård, har navn, alder, civilstand m.m. til fælles med
forfatteren Knausgård, kan konstateres allerede tidligt i bind et:
Idag er det den 27. februar 2008. Klokken er 23.43. Jeg som skriver,
Karl Ove Knausgård, ble født i desember 1968, og er altså i
skrivende stund 39 år gammel. Jeg har tre barn, Vanja, Heidi og
John, og er gift for andre gang, med Linda Boström Knausgård.
Alle fire ligger og sover i rommene rundt meg, i en leilighet i
Malmö, hvor vi har bodd i halvannet år. (MK1, 29).
Læseren opfordres her til at identificere fortælleren eller jeg’et i romanen med
forfatteren Knausgård. Jeg’et redegør udførligt, nærmest dokumentarisk, for, hvem
han er, sin familie-, bolig- og ægteskabssituation og hvornår han blev født. Disse
biografiske fakta stemmer overens med den uden for romansiderne eksisterende
Knausgårds. Tilsyneladende åbner forfatteren døren og inviterer læseren med ind i
dagligstuen. Romanens stemme og jeg udpeges eksplicit og forbindes med en række
ydre karakteristika – og jeget udpeges som skrivende (‛jeg som skriver‛). Synsvinklen
er Knausgårds, og Min Kamp fortælles fra denne vinkel og med deraf følgende
begrænsninger.
Fortælletidspunktet udpeges præcist, og igen nærmest dokumentarisk, som den 27.
februar 2008 kl. 23.43, familien Knausgårds lejlighed i Malmö. Generelt for Min Kamp
gælder det, at fortælle- og skrivetidspunktet iscenesættes som Knausgårds nutid og
hverdag i Malmö fra 2008 og frem. Fortælletidspunktet konstrueres, så det simulerer
skrivesituationen og udgør et ’nu’ samtidig med, at romanens egen tilblivelse i
tilbageblik bliver en del af romanen. Fra romanens nu, Malmö 2008 og frem, skriver
Knausgård (ifølge romanens egen fortælling om sin tilblivelse) bind et til fem om sit liv
frem til fortælletidspunktet. Knausgårds hidtidige liv udgør således romanens fortalte
tid: 1968-2008/9. Fortælleniveauet, der er romanens nu (Malmö 2008 og frem),
konstrueres og etableres i de to første bind, hvori det udgør en central del. I bind tre,
fire og fem er fortælleniveauet nedtonet til fordel for erindringer om henholdsvis
barndommen, ungdommen og årene i Bergen, men dukker dog sporadisk op (fx MK3,
11, 244-251, 423; MK 4, 158-159 og MK5, 7, 255, 608).
39