Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

Performativ biografisme betegner en genoplivning af forfatteren 9 , der af Barthes blev
erklæret død til fordel for læseren (Barthes 2004b). Litteraturteori i det 20. århundrede
tog afstand fra biografismens interesse for forfatterens liv og forsøgte at adskille
teksten fra dens forfatter (Haarder 2005, 2) bl.a. via nykritikkens slagord om den
autonome tekst og advarslen mod at begå ‛den intentionelle fejlslutning‛ 10 . På trods af
disse teoretiske anbefalinger om at holde forfatteren ude af teksten og analysen ‛er
både kunsten og massemedierne‛ ifølge Haarder ‛ligeglade, her er dogmet om
subjektets og forfatterens død enten aflivet (!) eller aldrig indført‛ (ibid., 3). Forfatteren
findes, og den viden, læseren på forhånd har om forfatteren, kan i visse tilfælde
vanskeligt holdes ude af tekstanalysen. Dette fænomen betegner Haarder ‛biografisk
irreversibilitet‛ (Haarder 2004a, 31). Det kan dog være vanskeligt at afgøre, hvilke
biografiske oplysninger det ikke er til at se bort fra (og hvornår - og af hvem), som
Henrik Skov Nielsen påpeger (Nielsen 2006, 66; Lenemark 2009, 151). Ikke desto
mindre kan forfatteren være svær at komme udenom i læsningen andet end ved en
‛viljeshandling baseret på rationel overvejelse‛ (Haarder 2005, 5). Analysanden kan
således træffe det metodiske valg ikke at inddrage forfatteren (som fx i en nykritisk
læsning), men derfor er der stadig en forfatter til teksten, og sandsynligvis er der også
et bestemt billede af forfatteren som analysanden kender til. Derfor skal forfatteren
tilbage i litteraturteorien og analysen ifølge Haarder (2004a, 33). Haarder foreslår en
analytisk og teoretisk tilgang, der tager højde for forfatterens optræden i og uden for
bogsiderne og den biografiske irreversibilitet. Knausgårds optræden i medierne og på
den offentlige mediale scene må, ifølge Haarder, betragtes som en del af værket, der
også har en betydning i forhold til at forstå og beskrive Knausgård. Ligesom de indtil
videre fem bind på hver 4-600 sider har.
Med ovenstående som den teoretiske klangbund er det interessant at undersøge,
hvordan Knausgård bruger selvfremstilling både uden for og i Min Kamp. Dette sker
via parametrene virkelighedseffekter og fiktionalitet, der er tænkt i forlængelse af
Bolter og Grusins to hovedbegreber: transparent immediacy og hypermediacy.
9 Som også Burke (1998) argumenterer for jf. afsnit 2.2.
10 Wimsatt og Beardsleys betegnelse for den, ifølge dem, fejlagtige antagelse at et værk afspejler
forfatterens intention, og at værkets betydning kan bestemmes ud fra forfatterens intention
(Rasmussen et al. 2005c).
19