Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

(ibid., 56) sådan som nykritik, strukturalisme og dekonstruktion argumenterer for (jf.
Stounbjerg 2005, 55-59). Referencen har både en betydning i kraft af den forudsætning
og den forventning, den medfører hos læseren (om at dette er virkelige personer og
hændelser fra en faktisk persons liv), og i kraft af dens litterære funktion i teksten.
Hauge ser referentialitet og navneidentitet som en ophævelse af fiktionen, hvorimod
Stounbjerg ser det både som et litterært træk og som en faktisk reference, som dog ikke
nødvendigvis er hundrede procent i overensstemmelse med virkeligheden. Stounbjerg
betragter selvbiografien (i bred forstand) som en uren, hybrid tekst, der kan benytte
biografiske oplysninger men samtidig også forskyde og forandre disse i en litterær
bearbejdning (ibid., 43). Hauge betragter fiktionsfri fiktion som adskilt fra og fri for
fiktion – og dermed hverken som som selvbiografi eller selvfremstilling. Fiktion og
virkelighed er ifølge Hauge adskilte i fiktionsfri fiktioner som fx Min Kamp, hvor der
altså ikke er fiktion.
Det kan i forlængelse af diskussionen mellem Hauge, Haarder og Stounbjergs tilgange
være illustrativt at sammenligne Knausgårds debutroman Ute av verden (1998) med
fjerde bind i Min Kamp-serien. Begge romaner foregår i Nordnorge og handler om en
ung lærer, der forelsker sig i sin 13-årige elev. En sammenligning af de to romaner
peger på, at forholdet mellem virkelighed og fiktion måske er mere kompliceret og
sammenviklet, end både Haarder og Hauges begreber indikerer.
4.1 POTENTIELLE VERSIONER
Ifølge Hauge er Min Kamp 4 sandheden om Knausgårds år som lærervikar i
Nordnorge, hvorimod Ute av verden er fiktion:
Knausgård kan ikke fralægge sig sit ansvar. På den måde er Min
Kamp en etisk roman. Han lyver ikke. Han kan huske forkert. Han
kan tage fejl. Men det er ikke fiktion. Ute av verden (1998) var
Knausgårds debutroman. Den handler om en ung lærervikar, der
forelsker sig i en 13-årig elev. *