Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

På romanens fortælleniveau kan læseren i momenter følge tilblivelsen af Min Kamp. Et
af de steder er indledningen på bind to:
29. juli 2008
Sommeren har vært lang, og den er ennå ikke over. Den 26. juni
ble jeg ferdig med første del av romanen, og siden da, i over en
måned, har vi hatt Vanja og Heidi hjemme fra barnehagen, med
alt hva det innebærer av intensivert hverdag. (MK2, 7).
Afstanden mellem den måned familien Knausgård har haft ferie sammen, der i det
følgende fortælles om, og fortælle-niveauet, der hér identificeres med
skrivetidspunktet og med dagbogsagtig præcision sættes til den 29. juli, er minimal.
Læseren inviteres ud i en rekonstruktion af tilblivelsen af romanen – det vil sige af de
sider, hun sidder med i hånden. Invitationen bliver tydeligere senere i bind to, hvor
der direkte citeres fra bind et (side 29), hvorefter tilblivelsen af denne tekst beskrives.
Citatet fra bind et går lige forud for den passage, jeg allerede har citeret og
kommenteret hér, og er markeret med kursiv. Knausgård er lige kommet hjem til
Malmö efter en oplæsningstur i Norge:
Halv tolv gikk jeg inn på soverummet og skrudde på pc-en, åpnet
et nytt dokument, begynte å skrive.
I vinduet foran meg ser jeg vagt gjenskinnet av mitt eget ansikt. Bortsett
fra øyet, som glinser, og partiet like under, som matt reflekterer litt lys,
ligger hele den venstre delen i skygge. To dype furer går ned pannen, en
dyp fure går ned langs hvert kinn, alle likesom fylt av mørke, og når
øynene er stirrende og alvorlige, og munnvikene såvidt går nedover, er
det umuligt å ikke tenke på dette ansiktet som dystert.
Hva er det som har satt seg i det?
Neste dag forsatte jeg. Tanken var å komme så tett på livet mitt
som mulig, så jeg skrev om Linda og John som sov i rommet ved
siden av, Vanja og Heidi som var i barnehagen, utsikten fra
vinduet, musikken jeg hørte på. *