Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

1). Denne relativt komplicerede struktur peger på fiktionaliteten i romanen, på at den
er redigeret, konstrueret og lagt til rette for læseren af en forfatter. Knausgårds
associationsrække løber aldrig af sporet og styres sikkert tilbage til det punkt, hvorfra
den begyndte. Selvom udsigelsen i romanen selv er præsenteret som transparent, viser
analysen af bind tos forskellige tidsniveauer og den sikre manøvrering mellem disse, at
Min Kamp har et fortællende ’mellemled’.
Udnyttelsen af fiktion og virkelighed er også aktuelt i forhold til Knausgårds
erindringer om sin barndom og ungdom (særligt i bind tre og fire) og nedskrivningen
af disse, særligt set i lyset af at han åbent erklærer, at hans hukommelse er mangelfuld
- herom i næste afsnit (3.5). Ligeledes er udsagn om Knausgårds hukommelse, i Min
Kamp samt i parateksterne, relevante som baggrund for det efterfølgende afsnit om
referentialitet i Min Kamp (afsnit 3.6) og jeg opholder mig derfor i det følgende ved
Knausgårds hukommelse.
3.5 ”HUKOMMELSENS UTILREGNELIGHED & MINDERNES ABSOLUTTE GEHØR”
Min Kamp er rig på beskrivelser og detaljer om fortidige hændelser, samtaler og
begivenheder, som ligger op til 30-35 år tilbage. Dét, kombineret med Knausgårds
pointerede dårlige hukommelse, rejser spørgsmålet om, hvor meget Knausgård
husker, og hvor meget der er (gen)digtning. Et spørgsmål som er særlig interessant i
lyset af Knausgårds egen framing af romanen, hvor den præsenteres som et ærligt
forsøg på, ‛å si det som det er‛ (afsnit 3.1.1) samt i lyset af, at flere Knausgård-læseres
begejstring er forbundet med denne ærlighed og autenticitet. Som Kjærstad påpeger i
sit debatindlæg, læses en formodet selvbiografi med ‛en annen og pirret nysgjerrighet‛
end ’almindelig’ fiktion. Derfor er det interessant at inddrage Knausgårds
hukommelse, selvom det på sin vis er banalt overhovedet at diskutere, om Knausgård
kan huske, hvad der blev sagt for 20-30 år siden.
Knausgårds bedste ven, Geir, konstaterer: ‛Det er ikke noe sted hemmeligheter er så
trygge som i deg‛ *