Å gi faen og si det som det er - Aarhus Universitet

opfattes som fiktion, og i tekster der overordnet opfattes som non-fiktion. Det
afgørende for, om en tekst opfattes som fiktion, bliver således, om fiktionalitet er den
dominerende ramme omkring den kommunikation, der foregår (Walsh 2007, 7).
‛Fictionality is the product of a narrative’s frame of presentation, of the various
elements of what Gérard Genette has described as the paratext‛ (ibid., 45). Hér
pointerer Walsh således, at fiktionalitet kan opnås i kraft af konteksten, der omgiver en
tekst (globalt), dvs. at fiktionalitet kan være et resultat at en teksts framing i paratekster
og konteksten generelt. Nielsen pointerer heroverfor, at fiktionalitet også kan være et
træk internt i en tekst (lokalt) (Nielsen 2010, 281-282). Konteksten og parateksterne er
således – sammen med tekstens egne virkemidler - centrale for, om en tekst opfattes
som fiktiv eller ej. Fiktionalitet betyder, at en tekst enten af konteksten og
parateksterne frames som fiktion, og/eller at en tekst lokalt benytter fiktive
virkemidler. Fiktionalitet kan således både aktualiseres globalt og lokalt i en tekst
(ibid.). Fiktionalitet er ikke en iboende kvalitet ved bestemte tekster, men en antagelse
læseren tillægger teksten (Walsh 2007, 44). Det vil sige, at Walshs retoriske og
pragmatiske begreb om fiktionalitet afhænger af konteksten. Det afgørende for
læserens valg af kontekst er relevans: ‚It is the presumption of relevance, not any
expectation of literal truthfulness, that drives the reader’s search for an appropriate
interpretative context‛ (ibid., 30). Argumentet for relevans som kriterium er hentet hos
Dan Sperber og Deidre Wilson (og har rod i Grices talehandlingsteori) (ibid., 23-29).
Sperber og Wilsons pointe er, at kommunikation er inferensbaseret, og ‛the principle
of relevance‛ er grundlæggende for kommunikation. De hævder således, at al
kommunikation foregår via relevans-princippet. I enhver kommunikationssituation vil
modtageren (læseren) tolke afsenderens budskab, så det giver mest mulig relevans i
situationen (ibid.). Overført til litteratur vil det sige, at når læseren skal afkode og
forstå en tekst ved at placere den i en bestemt kontekst (fx fiktion eller selvbiografi), er
relevans afgørende.
Fordelen ved Walshs begreb om fiktionalitet er, at et kategorisk enten-eller (som fx hos
Lejeune og Behrendt) i forhold til fiktion / non-fiktion nuanceres. Dermed kan et
paradoksalt eksperiment som Knausgårds, der arbejder med at udfordre grænser
26