Biprodukter fra fødevare - Fødevarestyrelsen

I denne rapport anvendes begrebet ”fareelement”, se definitionen i den følgende infoboks:
Fareelement
Et fareelement er en fysisk genstand, et kemisk stof eller en mikroorganisme, der ved forekomst i
foderet kan udgøre en risiko for dyresundheden eller fødevaresikkerheden.
Fareelementer kan være:
• Naturligt forekommende, det vil sige uønskede og giftige stoffer eller bestanddele, der i større
eller mindre mængde findes naturligt i foder. Hertil hører bl.a. blåsyre, glucosinolater og
visse mykotoksiner (svampegifte).
• Forureninger, det vil sige stoffer, der findes utilsigtet i miljøet, dannes under fremstilling eller
tilføres fra materialer, bl.a. POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants) f.eks. DDT, dioxin og
bromerede flammehæmmere, tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv, men også industrielle
forureninger som f.eks. phthalater, emballage, glas og rengøringsmidler. Det er altså forureninger,
der ikke er en naturlig del af foderet.
• Restindhold af stoffer, der er tilsat eller indgivet med vilje f.eks. pesticider, medicin samt tekniske
hjælpestoffer og kemiske urenheder fra fremstillingsprocesserne.
Ifølge Markedsføringsforordningens bilag 1, nr. 1, skal fodermidler være fri for kemiske urenheder
fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer, hvis der ikke er fastsat nogen
maksimumsgrænse for indholdet heraf i EF-fortegnelsen over fodermidler. Artikel 32, nr. 3, indfører
en undtagelse fra dette krav. Denne undtagelse ophører dog 1. september 2012.
Nogle planter opkoncentrerer visse stoffer, f.eks. cadmium i solsikke, og nogle stoffer akkumuleres i
dyrets fedtvæv, muskelvæv eller visse organer (f.eks. DDT i fedtvæv, ochratoksin i nyrerne), mens
andre udskilles f.eks. via mælken (f.eks. aflatoksin).
Fareelementer i et bi-og restprodukt kan stamme direkte fra den eller de oprindelige råvarer eller
være en følge af produktions- eller forarbejdningsprocesserne, som råvaren/råvarerne har indgået i
med henblik på produktion af ”hovedproduktet”. For at få viden om, hvorvidt der er risiko for, at et
eller flere fareelementer opkoncentreres i biproduktet, er det vigtigt at overveje produktionsprocessen,
sker der f.eks. en fraktionering eller separering undervejs og hvilke stoffer indgår?
19