Biprodukter fra fødevare - Fødevarestyrelsen

Af tabel 10.5 fremgår det, at kyllingen vil kunne fodres med en foderration indeholdende 5%
DDGS eller 20% i hhv. 43 og 11 dage, før en persons indtag af OTA via kødet når TWI for
mennesker, der som nævnt er 120 ng pr. kg legemsvægt pr. uge.
Forudsætningen, at OTA optages fuldt ud i dyret, og at alt ender op i kødet, er urealistisk.
Selvom omkring 40% af den indtagne dosis optages som intakt (toksisk) OTA, vil der ikke
ske nogen opkoncentrering af OTA i kyllingen, fordi stoffet udskilles hurtigt (Walker and
Larsen 2005). Den antagne koncentration af OTA i DDGS (20.000 ng pr. kg) vurderes derfor
uden sundhedsmæssig betydning for mennesker, der spiser kødet fra den pågældende slagtekylling.
10.5.3 Vurdering af case og konklusion
Vurderingen af eksponering af slagtekalve, malkekvæg, svin og fjerkræ for deoxynivalenol
(DON) og ochratoksin A (OTA) som følge af indtagelse af foder indeholdende forurenet
DDGS ud fra de opstillede cases indikerer, at der ikke vil være sundhedsmæssige problemer
for dyrene.
For konsumenter, som indtager kød fra kvæg, svin, og fjerkræ samt mælk fra køer, fodret
med kornbærme forurenet med DON og OTA, vurderes det, at der er behov for en mere
grundig undersøgelse og kortlægning af den potentielle opkoncentrering af OTA i kød og
spiselige organer fra svin, som fodres med OTA-forurenet DDGS.
Anvendelse af biproduktet DDGS (tørret kornbærme) giver anledning til sundhedsmæssige
overvejelser i forhold til mykotoksiner. Som råmateriale for ethanolproduktion anvendes forskellige
arter af korn. Der findes en lang række svampearter, som kan vokse på majs og andre
kornarter, og de danner mange forskellige sekundære metabolitter, hvoraf en del har toksiske
effekter for såvel dyr som mennesker. I Nordamerika, hvor en betydelig andel af majsproduktionen
anvendes til produktion af bioethanol, har der været meget fokus på majsbærme og
DDGS til foderanvendelse, fordi majs ofte er forurenet med høje koncentrationer af mykotoksiner.
Undersøgelser har for aflatoksiner i majs vist, at toksinet ikke nedbrydes i gæringsprocessen.
Mykotoksinet forekommer ikke i ethanolfraktionen, men er indeholdt i bærmen.
Da bærmefraktion mængdemæssigt er mindre end udgangsmaterialet, ses en opkoncentrering
af mykotoksiner på ca. 3 gange (Wu & Munkvold 2008).
Det faktum, at der ved fremstillingen af bioethanol kan ske en opkoncentrering af mykotoksiner,
som ender i biprodukterne (fodermidlerne), kan have den konsekvens, at indholdet af
mykotoksiner i biprodukterne kan overskride grænseværdierne for et eller flere mykotoksiner,
selvom der i produktionen er anvendt råvarer (korn) af foder- eller fødevarekvalitet.
Fokus på foder- og fødevaresikkerheden i forbindelse med produktion af bioethanol er således
vigtig, selvom man som udgangspunkt anvender råvarer (korn/majs), der ikke overskrider
henholdsvis de størsteindhold, der er fastsat i lovgivningen eller er anbefalet af EU.
Det forekommer bl.a. af prismæssige årsager oplagt at anvende råvarer, der ikke lever op til
kvalitetskravene for foder og fødevarer til produktion af bioethanol. Hvis råvaren ikke overholder
kvalitetskravene til foder eller fødevarer (overskridelse af de fastsatte og vejledende
grænser for størsteindhold af mykotoksiner), vil biproduktet med stor sandsynlighed være
uegnet som foder.
81