Biprodukter fra fødevare - Fødevarestyrelsen

Ved fremstillingen af biodiesel udvindes fedtstofferne af råmaterialet, eventuelt ved presning
og eventuel supplerende kemisk ekstraktion. Olien/fedtet behandles med stærk base (natriumhydroxyd
eller kaliumhydroxyd). Denne reaktion nedbryder triglyceriderne til methylestrer
(biodiesel) og glycerin. Fedtsyrerne forestres med et overskud af methanol (træsprit), der kan
udgøre op til 0,5% af råglycerolen. Herudover vil råglycerolen indeholde urenheder som bl.a.
sæber og natriumsalte med op til 1,4% (Van Gerpen, 2005). Syrer, som f.eks. svovlsyre, saltsyre
og eddikesyre, anvendes til at neutralisere den basiske opløsning.
Den såkaldte ’Lurgi-proces’ er ifølge foderstofbranchen den mest fremherskende i EU i dag.
Ved denne proces anvendes natriummethanolat som base sammen med methanol i overskud,
hvorved triglyceriderne i olie/fedtstofferne direkte omesterificeres til methanolestre (biodielsel)
under frigivelse af glycerol. Ved fysisk fraktionering kan de vægtmæssigt lettere methanolestre
og den dannede glycerol adskilles.
Figur 10.3 skitserer procesforløbet for fremstilling af biodiesel
Figur 10.3 procesforløbet for fremstilling af biodiesel (Fødevareministeriet 2008).
Mulige nye biprodukter på vej
Biobrændstofbranchen forsker fortsat i andre mulige måder at fremstille biobrændstof på.
Fremover vil der derfor helt sikkert løbende komme nye biprodukter til, der kan anvendes til
foder. Herunder er nævnt eksempler på forskellige tiltag, der er i gang:
- Hveiti a/s (tidligere Danish Biofuel) påbegynder storskalaproduktion af bioethanol i Grenå
i 2013. Forventet årlig produktion på 200 mio. liter bioethanol på basis af 530.000 tons
foderhvede. Denne produktion vil også give et afkast af proteinfoder samt fibre, der bl.a.
kan anvendes til både fødevarer og foder. 1 ton foderhvede vil således give 211 kg proteinfoder
indeholdende 38% protein (i tørstof) og 83 kg fibre (tørstof) (Danish Biofuel 2011).
- Forskningsstyrelsen under Ministeriet for Videnskab, teknologi og udvikling bevilligede i
november 2008 16,9 millioner kroner til et VBN-forskningsprojekt om udvikling af et
CO2-neutralt integreret bioraffinaderi. Kernen i projektet er et bioraffinaderi koncept,
hvori der fra samme vedvarende biomasse produceres transportbrændstof, biokemikalier,
antibiotika, foder, og tilsætningsstoffer til foder og fødevarer. Biomasse fra restprodukter
fra afgrøder, græsser og haveparkaffald udnyttes effektivt af mikroorganismer til integreret
produktion, hvilket vil være næsten CO2 neutralt. Projektet har derfor en høj miljømæssig
betydning, der sikrer, at biomasse af de nævnte restprodukter udnyttes effektivt og dermed
bidrager til erstatning af brændstof og kemikalier fra fossile kilder (Aalborg Universitet
2009).
67