Biprodukter fra fødevare - Fødevarestyrelsen

Formålet med casen var at vurdere betydningen af arsen i fiskemel anvendt i foder til ørreder,
og den sundhedsmæssige betydning for mennesker, der konsumerer ørreder opfodret med
foder indeholdende fiskemel. Vurderingen er dog foretaget ud fra den eksisterende litteratur,
idet den analysemetode, Plantedirektoratet anvender ved kontrollen, udelukkende kan bestemme
totalindholdet af arsen i foder - den kan ikke skelne mellem de forskellige uorganiske
(høj toksiske) og de organiske (lav toksiske) arsenforbindelser.
I vurderingen er der fokuseret på indholdet af uorganisk arsen. Franske undersøgelser har
vist, at der er et næsten konstant indhold af uorganisk arsen uanset koncentrationen af totalarsen.
Denne størrelse på 0,03 mg/kg fisk er anvendt i vurderingerne. Der er kun i begrænset
omfang anvendt målinger af totalarsen, og der er regnet med 100% fiskemel som foder.
Vurderingerne viser, at konsum af fisk med 0,03 mg uorganisk arsen/kg fisk ikke udgør noget
sundhedsmæssigt problem som sådan. Imidlertid har EFSA vist, at indtag fra en række andre
kilder (f.eks. ris) samlet betyder, at der totalt set ikke er meget rum til yderligere indtag via
føden af uorganisk arsen, før man når et niveau, hvor det bliver sundhedsmæssigt problematisk.
Af andre relevante stoffer, der bør være opmærksomhed på i fiskemel og andre fiskeprodukter,
er bl.a. klorerede pesticider, kviksølv, dioxin og PCB, både dioxinlignende og ikkedioxinlignende.
Desuden er der stoffer som bromerede flammehæmmere, perfluorerede forbindelser,
methylkviksølv og phthalater. Disse stoffer, der er svært nedbrydelige, og som
derfor kan akkumuleres og opkoncentreres gennem fødekæden, er nærmere behandlet i projektet
”Organiske miljøforureninger i foderstoffer – kortlægning, overførsel fra foder til dyr
og matematiske modeller”.
Bi- og restprodukter fra produktionen af fødevarer
Pilotundersøgelsen (se afsnit 9.2) blandt fødevareproducerende engrosvirksomheder, der afsætter
bi- og restprodukter til foderbrug, har langt fra givet et fuldstændigt indblik i området.
Den begrænsede svarprocent (42 ud af 128 virksomheder) til trods bidrager undersøgelsen
dog med mange interessante oplysninger, både om de bi- og restprodukterne, der er på markedet,
og om deres anvendelse som foder til forskellige dyr eller biogas. Undersøgelsen giver
også en vis indsigt i fødevarevirksomhedernes håndtering af bi- og restprodukterne, deres
opmærksomhed omkring, hvorvidt bi- og restprodukterne er egnet til foderbrug, og de forholdsregler,
de har truffet i den anledning. Endvidere er opnået et vist indblik i distributionsmønsteret
for bi- og restprodukterne fra fødevarevirksomhed til slutbruger.
Projektet er sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen blevet opmærksom på, at kartoffelrester
fra industriel produktion af kartoffelprodukter kan indeholde rester af pesticidet chlorpropham
(spirehæmmer). Analyser af et antal prøver af kartoffelrester, der velvilligt blev
stillet til rådighed for projektet, har bekræftet dette. Prøverne, der ikke kan betragtes som
repræsentative, indeholdt mellem 5,4 og 27 mg chlorpropham pr. kg, og 2 af prøverne indeholdt
mere end de 10 mg pr. kg, der er tilladt ifølge lovgivningen. En efterfølgende kontrolkampagne
gennemført af Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen i foråret 2010 giver ikke
umiddelbart anledning til bekymring. Kampagnen omfattede dog kun få prøver, og kartoffelrester
fra industriel produktion af kartoffelprodukter, der afsættes som foder, bør derfor fortsat
være et opmærksomhedspunkt i kontrollen med foder.
Den gennemførte interviewundersøgelse blandt virksomheder, der har specialiseret sig i at
formidle eller videreforarbejde og afsætte bi- og restprodukter fra bl.a. fødevareindustrien,
omfattede de 4 virksomheder, der p.t. vurderes at være de vigtigste spillere på det danske
97