Biprodukter fra fødevare - Fødevarestyrelsen

Som anført under omtalen af fremstillingsprocessen for 1. generations bioethanol, anvender
nogle lande antibiotika for at undgå uønsket vækst af mikroorganismer under fermenteringen.
Dong Energy/Inbicon gør i stedet brug af en speciel forbehandlingsproces, der producerer en
naturlig bakteriehæmmer, InBiotics TM . Ved at styre niveauet af denne bakteriehæmmer kan
man sikre, at gæren men ikke bakterierne vokser (Dong Energy/Inbicon 2010 (b)).
Om C5-melasse (halmmelasse)
- Stammer fra produktionen af 2. generations bioethanol, der ud over ethanol resulterer i 2 nyttige
biprodukter: Et fast biobrændsel og C5-melasse.
- Indeholder C5-sukker (xylose) som mono- og lavmolekylære polysaccharider
- Velegnet som foder, specielt til kvæg, som kan forgære kulhydraterne ved hjælp af vommens
mikroorganismer. Kan også i mindre mængder (maks 5 %) bruges i foderet til grise.
- Til kvæg svarer indholdet af energi i tørstof nogenlunde til energiindholdet i roe-og rørmelasse -
indholdet af protein og tørstof er dog lidt lavere. Energiindholdet til grise er ikke bestemt.
- Kan også efter forarbejdning bruges som kilde til produktion af grøn elektricitet, som erstatning
for specielle oliebaserede kemikalier og overfladeaktive stoffer som plastik (Inbicon 2011)
10.3 Fremstilling af biodiesel
Biodiesel er betegnelsen for biologisk baserede olier, der ved en kemisk konvertering er tilnærmet
de funktionelle egenskaber for almindelig diesel (Jørgensen et al 2008). Hovedparten
af biodieselen fremstilles i Europa med Tyskland som den største producent. Produktionen af
biodiesel ligger i størrelsesordenen 5,8 millioner liter (2% af dieselforbruget) (IEA 2008), og
er væsentlig mindre end produktionen af bioethanol.
Biodiesel produceres hovedsageligt ud fra palmeolie (72%), animalsk fedt (24%) og olierester
fra kogning/friture (4%) (IEA 2010). Udover palmeolie, anvendes også andre planteolier
udvundet af bl.a. majs, solsikkefrø, sojabønner, sennepsfrø, kokos, vindruekerner og rapsfrø.
Typisk er biodiesel rapsoliens methylestre (RME), som fremstilles ved at lade fedtsyrer reagere
med methanol. Biodiesel kan også fremstilles ud fra animalsk fedt (Fødevareministeriet
2008). Idet det kun er fedtsyrerne, der bruges til biodiesel, er glycerol fra de anvendte olier et
biprodukt, der bl.a. kan bruges som foder.
Biprodukter, baseret på animalsk materiale (animalsk fedt/olie fra bl.a. oksetalg og slagteriaffald
eller brugte olier af animalsk oprindelse), har som en konsekvens af BSE-krisen
(kogalskab) indtil for nylig ikke måttet anvendes som foder i EU. Med reglerne i EU’s nye
Biproduktforordning og Implementeringsforordningen til denne, som trådte i kraft 4. marts
2011, er det dog nu muligt også at anvende glycerin, der kommer fra produktion af biodiesel
baseret på fedt af animalsk oprindelse. Det er dog en forudsætning, at det animalske fedt er
lavrisikomateriale, det vil sige, at det skal være kategori 3 materiale (Implementeringsforordningen,
bilag IV, sektion 3, nr. 2, (b), (iii)).
66