Biprodukter fra fødevare - Fødevarestyrelsen

Samlet set omdannes én vægtenhed råvare til i alt én vægtenhed ethanol, DDG og kuldioxid.
De fleste letforgærbare kulhydrater bliver forgæret, og DDG indeholder derfor primært protein,
fibre, fedt og mineraler. I 2008 blev der i EU produceret 1,3 mio. tons DDGS (Lywood
et al 2009). De foderegnede biprodukter fra produktionen indeholder generelt set 25-35%
protein (Ensus 2010).
Ved den våde proces, ”Wet milling”, sættes kornet i blød i fortyndet svovlsyre i 1-2 døgn.
Herved adskilles kornet i mange komponenter. Blandingen passerer efter omrøring en række
kværne med henblik på separering af de forskellige fraktioner. Kimolien udvindes til salg,
mens fiber, gluten og stivelse adskilles før den videre proces (Renewable Fuel Association
2011).
Kornbærmen, fra produktionen af bioethanol, sælges oftest i tørret form (DDGS, DDG), men
biprodukterne sælges også til en vis grad i våd form (VFL-Kvæg 2010). Danmark modtager i
dag flydende kornbærme fra Tyskland, Holland eller Belgien, hvorfra de transporteres direkte
til aftageren i tankvogne. Sammensætningen af de flydende produkter varierer afhængig af
f.eks. oprindelsesfabrik m.v. I nogle tilfælde indeholder produkterne både bærme og sirup
(CDS) (27-30% tørstof). I andre tilfælde består produktet udelukkende af siruppen, som
fremkommer ved centrifugering, og som indeholder gær og andre opløste protein- og sukkerrester.
Nogle fremstillingsprocesser gør brug af hvede, men hvor klid og noget af proteinet
fjernes, inden stivelsen bruges til bioethanolproduktionen. De flydende produkter er konserveret
med organisk syre og har lavt pH. Holdbarheden angives at være op til et par måneder.
De ovennævnte produkter svarer til dem, der er listet i EU’s fortegnelse over fodermidler
(EU 2011) under numrene 1.12.6–1.12.11, se figur 10.1 nedenfor.
62