Biprodukter fra fødevare - Fødevarestyrelsen

Følgende typer af virksomheder indgik ikke i undersøgelsen:
- Detailvirksomheder og restauranter
(meget forskelligartede både i størrelse og med hensyn til varesortiment).
- Hospitals- og institutionskøkkener samt ’catering med salg til andre virksomheder’
(der er ingen adskillelse mellem f.eks. animalsk og vegetabilske rester, og restprodukterne
kan derfor ikke afsættes som foder).
- Engrossupermarkeder
(delvis samme begrundelse som ovenfor).
- Virksomheder, som producerer fiskeafskær
(Fiskeafskær bruges til fiskemel og en del går til minkfoder).
Undersøgelsen tog udgangspunkt i Fødevarestyrelsens virksomhedsregister. Virksomhederne
blev inddelt i 5 kategorier for at sikre, at de stillede spørgsmål og tilhørende forklaringer var
relevante for de forskellige virksomhedstyper. De 5 kategorier var:
1) Frugt og grøntsager
2) Mejeri, fedt og olie
3) Brød og stivelse
4) Fisk
5) Æg
Kategorierne dækker tilsammen 26 virksomhedstyper i Fødevarestyrelsens register.
Undersøgelsen havde i forhold til det enkelte bi- og restprodukt fokus på følgende: Type,
geografisk oprindelse, mængde, årsag til kassation/frasortering, opbevaring, håndtering, afsætning,
herunder geografisk spredning og anvendelse hos slutbruger (til hvilke dyrekategorier
- slagtesvin, søer, malkekøer m.v.).
Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af Enalyser-softwaren, der giver mulighed for at
udsende spørgeskemaer i elektronisk form.
9.2.1 Resultater
Det elektroniske spørgeskema blev som nævnt udsendt til i alt 128 engrosvirksomheder. 42
af de adspurgte virksomheder valgte at deltage, og resultaterne af undersøgelsen giver derfor
langt fra et fuldstændigt overblik over området.
Figur 9.1 er skematisk oversigt over de ovenfor omtalte kategorier med tilhørende virksomhedstyper.
Der var i undersøgelsen ingen besvarelser fra virksomheder tilhørende de typer,
der fremgår med hvid baggrund.
46