Biprodukter fra fødevare - Fødevarestyrelsen

Det fremgår af tabel 10.6, at der i de 5 prøver, som blev undersøgt for forekomst af alle de
9 ovenfor nævnte mykotoksiner, blev fundet et eller flere af følgende 3 svampetoksiner:
Deoxynivalenol (DON), ochratoxin A (OTA) og enniatin B. Indholdet af DON og OTA lå i
alle prøverne langt under de vejledende grænseværdier. Tilsvarende var tilfældet for mellemprodukterne
- vådkagen DGS og siruppen. 2 prøver af henholdsvis ’vådkage’ og ’sirup blev
dog udelukkende undersøgt for indhold af OTA. Enniatin B blev fundet i koncentrationer på
1.800 ppb og 1.700 ppb i henholdsvis vådkagen og hveden fra Sverige og 330 ppb i hveden
fra Tjekkiet. Beauvericin blev kun fundet i vådkagen fra Sverige – 20 ppb. Der findes som
tidligere nævnt ingen toksikologiske vurderinger af enniatin B og beauvericin (Uhlig et al
2006) og derfor heller ingen grænseværdier.
De ovennævnte prøver kan som tidligere nævnt ikke betragtes som repræsentative i kontrolmæssig
henseende. Resultaterne kan dog give en indikation af, hvad man kan finde i mere
eller mindre tilfældigt udtagne prøver af mellem- og biprodukter fra 1. generations produktion
af bioethanol.
Toksinerne i tabel 10.6 er bortset fra beauvericin alle omtalt i afsnit 10.5.1. Om beauvericin
skal det kort nævnes, at dette toksin ligesom enniatin B produceres af Fusarium spp., at det
let dannes i tempereret klima som det skandinaviske, og at der ligesom for enniatin B er
bevågenhed omkring beauvericin som følge af dets formodede toksiske egenskaber (Uhlig et
al 2006).
Pesticider og metaller:
Som nævnt i afsnit 10.5.1 blev de 7 prøver af DDGS og de 7 prøver af råvare (hvede) og mellemprodukter
fra fremstillingen af bioethanol også undersøgt for restindhold af udvalgte pesticider
samt for indhold af forskellige metaller. Derimod er der ikke foretaget analyser for
indhold af antibiotika – se begrundelse i afsnit 10.5.1. Resultaterne af analyserne fremgår af
bilag 5, og oplysninger om de anvendte analysemetoder med tilhørende detektionsgrænser
fremgår af bilag 7.
Chlormequat, som er et stråforkortningsmiddel, var det eneste af de udvalgte pesticider, der
blev påvist i de undersøgte prøver. Der blev således fundet 0,06 mg chlormequat pr. kg i hveden
fra Tjekkiet. Begge de to undersøgte prøver af DDGS indeholdt chlormequat. Prøven fra
Tjekkiet indeholdt 0,26 mg pr. kg, og den svenske prøve indeholdt 0,08 mg pr. kg. Desuden
blev der fundet 0,34 mg chlormequat i prøven af DGS fra Tjekkiet og 0,16 mg chlormequat i
prøven af DGS ’sirup’ fra Sverige. Chlormequat findes typisk i kliddelen af kornet, som udgør
en del af biproduktet (Granby and Vahl 2001). Da chlormequat samtidig er langsomt
nedbrydeligt, vil der formentlig ske en opkoncentrering under processen. Det er ikke muligt
på baggrund af undersøgelserne i dette projekt at be- eller afkræfte, om en sådan opkoncentrering
af chlormequat gennem fremstillingsprocessen fra råvaren til restprodukterne DGS og
DDGS finder sted. Det kan dog konstateres, at indholdet af chlormequat i alle de undersøgte
prøver ligger under maksimalgrænseværdien for chlormequat i hvede, der er 2 mg pr. kg.
De analyserede indhold af metallerne lå generelt under grænseværdierne. For kobber, der
lovgivningsmæssigt behandles som tilsætningsstof, er der fastsat et tilladt maksimumindhold
i fuldfoder til svin og mælkeproducerende køer på henholdsvis 25 og 35 mg/kg (EU 2003).
De højest fundne kobberniveauer er 18 og 16 mg/kg (korrigeret til et vandindhold på 12%)
i det våde DGS fra henholdsvis Tjekkiet og Sverige.
85