16.02.2015 Views

pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Vietnambevægelsen 1965-1976<br />

i befolkningen, og på længere sigt var der en fare for, at befolkningens støtte til<br />

NATO ville blive svækket. Det er det generelle indtryk, at PET på grund <strong>af</strong> sin<br />

fokusering på trotskister og DKP i den tidlige periode undervurderede bevægelsens<br />

tværpolitiske karakter, ligesom tjenesten i sin vurdering <strong>af</strong> befolkningens<br />

indstilling ikke lagde skjul på, at det var PET’s opfattelse, at det var følelser, der<br />

styrede meningsdannelsen.<br />

Den korte periode fra 1967 til 1968 var Vietnambevægelsens mest intensive<br />

med Russell-tribunalet og demonstrationen den 27. april 1968 som højdepunkterne.<br />

Det var PET’s overordnede vurdering, at bevægelsen på dette tidspunkt<br />

var domineret <strong>af</strong> DKP: Russell-tribunalet var ifølge PET et klassisk eksempel på<br />

en frontorganisation, og de store demonstrationer var styret <strong>af</strong> Otto Sand, der<br />

ifølge PET handlede efter direktiver fra DKP’s centralkomité, som havde forhåndskendskab<br />

til og godkendte planerne om at angribe politiet og ambassaden.<br />

PET synes i denne fase at have overvurderet DKP’s rolle, idet Russell-tribunalet<br />

nød en så bred og tværpolitisk opbakning, at det er en simplificering at kalde det<br />

en kommunistisk frontorganisation, uanset om det modtog en vis økonomisk<br />

støtte fra østlandene. Dertil kommer, at påstanden om, at DKP skulle have godkendt<br />

brugen <strong>af</strong> vold, ikke er dokumenteret og ej heller forekommer realistisk,<br />

idet partiets linje i Vietnamspørgsmålet var moderat og havde som formål at<br />

tiltrække så mange som muligt til den antiamerikanske kamp. Forklaringen er<br />

måske, at PET’s opfattelse byggede på udsagn fra én eller to kilder, der havde en<br />

tendens til at overdrive DKP’s indflydelse. I øvrigt fik de voldelige sammenstød i<br />

oktober 1967 og april 1968 PET til at overdrive faren for vold ved de efterfølgende<br />

demonstrationer, hvilket var forståeligt.<br />

Fra splittelsen <strong>af</strong> Vietnambevægelsen ved årsskiftet 1968-69 og frem begyndte<br />

et nyt trusselsbillede at tage form: DKP sluttede sig sammen med den moderate<br />

fløj i Vietnam 69, hvis demonstrationer blev <strong>af</strong>viklet under fredelige former. PET<br />

koncentrerede sig i stedet om den militante fløj i De Danske Vietnamkomitéer,<br />

der bestod <strong>af</strong> aktivister fra ”det nye venstre”: trotskister, maoister, VS’ere osv. Tjenestens<br />

interesse i DDV blev begrundet med, at man frygtede, at aktivisterne<br />

ville gribe til ulovlige midler eller vold i forbindelse med de forskellige aktioner,<br />

og at forskergrupperne /Dokumentationsgruppen/IIC var involveret i en form<br />

for efterretningsvirksomhed vendt mod danske myndigheder, herunder politiet,<br />

samt diverse større virksomheder. Efter alt at dømme var PET’s mistanke<br />

velbegrundet: Flere ledende aktivister var villige til at bruge vold som politisk<br />

kampmiddel, når bevægelsen var stærk nok, ulovlige bemalingsaktioner blev koordineret<br />

og iværksat hos DDV, og det var formentlig kredse omkring DDV, der<br />

stod bag sabotageaktionerne mod amerikanske firmaer. Mens forskergrupperne<br />

PET’s <strong>overvågning</strong> <strong>af</strong> <strong>protestbevægelser</strong> <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong> 141

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!