pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

Vietnambevægelsen 1965-1976
og blev senere ansat på det sydvietnamesiske informationskontor, 185 og han kan
derfor have haft en interesse i at miskreditere Vietnambevægelsen.
Russell-tribunalet 1967
I 1966 havde den engelske filosof Bertrand Russell taget initiativet til nedsættelsen
af en international krigsforbryderdomstol, der skulle indsamle beviser,
afhøre vidner og afsige en ”dom” over den amerikanske krigsførelse i Vietnam.
Selvom tribunalet var selvbestaltet, ensidigt i sit fokus (det tog ikke stilling til
kommunisternes krigsforbrydelser) og dets afgørelse nok var givet på forhånd,
så vakte det stor opmærksomhed og gav legitimitet til modstanden mod krigen,
idet det bestod af internationalt kendte videnskabsmænd og venstreintellektuelle
som Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir, Vladimir Dedijer og Isaac Deutscher.
I januar 1967 dannede en række fremtrædende kulturpersonligheder Dansk Bertrand
Russell-råd, der havde som formål at bistå tribunalets arbejde og oplyse
om dets virke. Blandt initiativtagerne var redaktør Ebbe Reich, Gyldendals direktør
Ole Wivel og redaktionschef Erik Vagn Jensen. Da den franske regering
forbød tribunalet at afholde sine møder i Paris, gennemførtes tribunalets 1. session
i Stockholm. I maj 1967 blev det offentliggjort, at den 2. session ville blive
afviklet i Danmark. Dette bragte den danske regering i et dilemma, idet det var
klart, at de amerikanske allierede så med alt andet end sympati på tribunalet.
Da statsminister Krag i september besøgte Washington, skal præsident Johnson
angiveligt have givet udtryk for, at det ville blive anset som ”en uvenlig handling
over for USA”, hvis tribunalet fik sæde i Danmark. 186 I begyndelsen af april 1967
slog Udenrigsministeriets direktør Paul Fischer fast i embedsmandsudvalget,
185 Erik Jensen og Petter Sommerfelt, Under dække, s. 103.
186 Johs. Nordentoft og Søren H. Rasmussen, Kampagnen mod Atomvåben og Vietnambevægelsen 1960-
1972, s. 93-94; Bo Lidegaard, Jens Otto Krag, bd. II, 1962-1978 (København, 2002), s. 367-368, 371.
Den amerikanske modstand mod tribunalet kom også til udtryk, da filmen Hverdag, der handlede
om tribunalets session i Roskilde i november-december 1967, havde premiere i 1968. Den amerikanske
ambassadør protesterede mundtligt til udenrigsminister Hartling over, at danske skattekroner
havde finansieret filmen, som hun betegnede som ”an insult” mod USA. Ifølge ambassadøren
var fremvisningen ”detrimental to the good relations” mellem de to lande, og hun anmodede derfor
den danske regering om at trække filmen tilbage. Jf. NA, RG59, SNF 1967-69, POL DEN-US: White,
Amembassy Copenhagen to Department of State, No. A-529, April 19, 1968, med vedlagt ”Talking
paper”, April 10, 1968.
72 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989