pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

Vietnambevægelsen 1965-1976
fortrinsvis synes at have indsamlet og arkiveret oplysninger fra åbne kilder, tyder
en række kildeoplysninger på, at DDV havde kontakter til DDR, og at en del
af det indsamlede materiale kan have tilgået USSR og DDR. Der er i den sammenhæng
fundet dokumentation for, at fremtrædende DDV’ere skal have været
rekrutteret af østlige efterretningstjenester.
Indtil 1968/69 synes PET’s overvågning af Vietnambevægelsen ikke at have
været særligt intensiv, og tjenesten synes primært at have benyttet sig af kilder,
der via deres tilknytning til andre yderligtgående grupperinger kom i kontakt
med bevægelsen. Det drejede sig især om kilder inden for det trotskistiske miljø.
Ifølge det bevarede materiale synes PET heller ikke at have aflyttet Russell-tribunalet,
men en kilde i sekretariatet holdt løbende tjenesten underrettet om udviklingen.
Efter oprettelsen af DDV intensiveredes overvågningen, og et antal kilder
blev benyttet til at fremskaffe oplysninger. Kilderne gjorde det muligt for PET
at fungere som varslingstjeneste for Københavns Politi i forbindelse med kommende
demonstrationer og at danne sig et overblik over bevægelsens ideologiske
udvikling, planlægningen af ulovlige aktioner og forskergruppernes aktiviteter.
Generelt er det indtrykket, at kilderne var velplacerede, og at deres oplysninger
var troværdige. Dog havde en af kilderne en tendens til at fremstille forskergruppernes
virksomhed som illegal efterretningsaktivitet.
At dømme ud fra det bevarede arkivmateriale overholdt PET de gældende registreringsbestemmelser.
Indtil regeringserklæringen i 1968 registreredes et stort
antal ledende aktivister: Anmeldere af demonstrationer, talere, kontaktpersoner
for Vietnamkomitéer, medlemmer af Koordineringens udvalg, medlemmer af
Russell-rådets arbejdsudvalg og anholdte ved uroligheder. Efter regeringserklæringen
registreredes kun anholdte ved uroligheder, personer, der havde opfordret
til brug af vold, og medlemmerne af IIC og Dokumentationsgruppen. Mens
IIC-medlemmerne blev registreret på grundlag af Østkontakter, er det uvist med
hvilken begrundelse Dokumentationsgruppens medlemmer blev registreret. I
øvrigt brugte PET en del kræfter på at indsamle navne på deltagere i Vietnamaktiviteter,
og i flere tilfælde blev der udarbejdet alfabetiske navnelister, som blev
lagt på emnesagen.
Det er vanskeligt at vurdere, hvor effektiv PET’s indsats over for Vietnambevægelsen
var. PET var i flere tilfælde i stand til at videregive oplysninger til
Københavns Politi og Justitsministeriet om planlagt uro ved kommende demonstrationer,
som i store træk viste sig at holde stik, og i 1972 takkede Udenrigsministeriet
PET for at have afværget uroligheder under et NATO-møde. PET hævdede
selv, at når det i flere tilfælde ikke kom til voldelige sammenstød, skyldtes
det, at PET’s advarsler fik politiet til at møde så talstærkt op, at det afskrækkede
142 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989