16.02.2015 Views

pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fredsbevægelser 1950-<strong>1989</strong><br />

PET var fra begyndelsen <strong>af</strong> 1950’ere overbevist om, at Verdensfredsrådet virkede<br />

for Sovjetunionen. I en sammenskrivning om ”Den kommunistiske verdensfredsbevægelse”<br />

fra sommeren 1953 hed det, at den tredje verdensfredskongres,<br />

der blev <strong>af</strong>holdt i Wien i december 1952, ”ene og alene er et redskab for og<br />

middel til at gennemføre Moskvas politik”. 983 Baggrunden for denne nagelfaste<br />

konklusion var en længere redegørelse for, hvordan Verdensfredskongressens<br />

politiske budskaber for det første var i overensstemmelse med Sovjetunionens<br />

politik. For det andet hvordan de kommunistiske partier uden for Østblokken<br />

efterfølgende arbejdede målrettet for at fremme Verdensfredskongressens resolutioner<br />

og udbrede dens publikationer. For det tredje var vurderingen baseret<br />

på en analyse <strong>af</strong> den personsammensætning, der stod i spidsen for kongressens<br />

kommissioner, som havde til opgave at udfærdige resolutioner om international<br />

<strong>af</strong>spænding, nationernes u<strong>af</strong>hængighed og sikkerhed etc. Det fremgik, at kongressens<br />

tre kommissioner var under ledelse <strong>af</strong> Giuseppe Nitti (Italien), James<br />

Endicott (Canada) og Yves Farges (Frankrig), hvortil PET bemærkede, ”således<br />

at man på forhånd kunne være sikker på, at de resolutioner, der skulle udarbejdes,<br />

fik netop den form, som man fra russisk side ønskede.” 984<br />

PET fastholdt denne entydige vurdering <strong>af</strong> Verdensfredsrådet som et redskab<br />

for Sovjetunionens udenrigspolitik. Ved årsskiftet 1957-58 gjorde PET på ny<br />

status over rådet og dets aktiviteter, og det fremgik, at rådets præsident var en<br />

fransk kommunist ved navn Frédéric Joliot-Jurie, mens generalsekretæren var<br />

en anden fransk kommunist, der hed Jean L<strong>af</strong>fittee. 985 Så sent som i 1964 hed det<br />

i en sammenskrivning, at rådets politik gennem alle årene<br />

”har været uændret sovjetisk dirigeret og kontrolleret, og målet er stadig det samme<br />

– at vinde masserne i de neutrale og ikke-kommunistiske lande for forsvaret <strong>af</strong><br />

freden og dermed for sovjetisk politik, og gennem utallige møder og konferencer<br />

har WPC benyttet enhver lejlighed til at angribe vestmagternes politik overalt i<br />

verden.” 986<br />

983 PET, Historisk Arkiv, emnesag: ”Vedr.: Den kommunistiske verdensfredsbevægelse”, citeret s. 6.<br />

984 PET, Historisk Arkiv, emnesag: ”Vedr.: Den kommunistiske verdensfredsbevægelse”, citeret s. 1.<br />

985 PET, Historisk Arkiv, emnesag: ”Beretning vedrørende Verdensfredsrådet (WPC) og dets aktivitet<br />

i 1957”, 31. december 1957.<br />

986 PET, Historisk Arkiv, emnesag: “WPC - World Council of Peace (verdensfredsrådet)”, 13. marts<br />

1964, citeret s. 1.<br />

268 PET’s <strong>overvågning</strong> <strong>af</strong> <strong>protestbevægelser</strong> <strong>1945</strong>-<strong>1989</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!