pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

Kampagnen mod atomvåben 1960-1967 og organisationen til oplysning om atomkraft 1974-1989
således det nationale sikkerhedsråds resolution 68 (NSC 68) til amerikansk politik.
Dermed stod det klart, at USA’s militære slagstyrke skulle svare til landets
ambitioner, hvilket var en eufemisme for, at USA skulle være klodens stærkeste
militærmagt. Med reference til Sovjetunionen var det en vurdering i resolutionen,
at hvis ledelsen i Kreml ikke var overbevist om USA’s styrke, ville amerikansk
retorik fremstå som bluff. 16 Den skærpede amerikanske politik var blandt
andet et resultat af den internationale udvikling, hvor Sovjetunionen i 1949 havde
detoneret sin første atombombe.
Væsentlig for den skærpede amerikanske politik var også, at Maos kommunister
i 1949 havde besejret nationalisterne i Kina, hvorpå Kina ”blev tabt” for den
vestlige verden – som det hed i datidens jargon. 17 Året efter – i 1950 – startede krigen
i Korea, da nordkoreanerne angreb den sydlige del af landet, og netop denne
konfrontation skulle blive vigtig, for med krigen blev det klart for omverdenen,
at USA afviste at benytte sig af kernevåbnet, skønt der lå planer herfor. Det var
under indtryk heraf, men også i lyset af usikkerheden om Tysklands fremtid, at
den nye Eisenhower-administration i 1953 anlagde ”New Look”-strategien. Et
hovedelement heri var, at Sovjetunionen ikke måtte efterlades med det indtryk,
at USA i tilfælde af militær konfrontation ville undlade at anvende kernevåben.
Hvor inddæmningspolitikken under Truman-administrationen (1945-53) havde
bestået i, at USA og dets allierede skulle svare igen på en given aggression i de
regioner, hvor denne måtte finde sted, blev det Eisenhowers strategi, at en sovjetisk
aggression eventuelt ville besvares med kernevåben – og måske endda i
andre dele af verden. 18
Oprustningen i USA havde sine klare paralleller i Sovjetunionen. Umiddelbart
efter afslutningen på anden verdenskrig var Sovjetunionen bagud i forhold
til USA, hvad angik produktion af kernevåben. Imidlertid var det i 1940’erne
lykkedes Sovjetunionen at hverve en række spioner, der deltog i arbejdet med
at udvikle den amerikanske atombombe under det såkaldte Manhattan-projekt.
Disse spioner overdrog op gennem 1940’erne Sovjetunionen teknologisk viden
til fremstilling af kernevåben, og allerede i 1949 detonerede Sovjetunionen som
nævnt sin første atombombe. I de vestlige lande kom prøvesprængningen som
16 Richard Crockatt, The Fifty Years War. The United States and the Soviet Union in World Politics, 1941-
1991 (Routledge, 1995), s. 82-83.
17 Richard Crockatt, The Fifty Years War, s. 82.
18 Geir Lundestad, East, West, North, South, s. 159.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 25