pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-1989
socialdemokratiske regering Christiania som et ”socialt eksperiment”, men allerede
i 1975 besluttede Folketinget under Hartlings efterfølgende Venstre-regering,
at Christiania skulle ryddes på grund af handelen med hash, hårde stoffer
og hælervarer. Beslutningen blev imidlertid ikke effektueret angiveligt grundet
en betydelig folkelig opbakning bag Christiania. Efter at Folketinget i slutningen
af 1970’erne fik Højesterets ord for, at Christiania kunne ryddes, når Folketinget
fandt det passende, besluttedes det på Christiansborg, at Christiania skulle normaliseres,
hvilket blandt andet kom til at betyde, at christianitter efterfølgende
gjorde op med handlen med hårde stoffer, idet hashhandelen dog fortsatte. 1408
I 1987 etablerede en styringsgruppe kontakt mellem myndighederne og Christiania,
hvilket i 1989 resulterede i en såkaldt Christiania-lov, der gav tilsagn om
Christianias fortsatte eksistens mod, at der blev betalt moms, husleje etc. 1409
1980’ernes BZ-bevægelse kan ud fra visse parametre anskues som slumstormerbevægelsens
efterkommer. Som overgangsfænomen, der i litteraturen forbinder
slumstormerne med BZ’erne, ses det såkaldte Slaget om Byggeren, der
fandt sted på Nørrebro i foråret 1980. Baggrunden var Københavns Kommunes
beslutning om at rydde en legeplads kaldet ”Byggeren” til fordel for opførelse af
nye boliger. Lokale beboere organiseret i Nørrebros Beboeraktion, der var splittet
mellem en VS-fraktion og en kommunistisk orienteret fraktion, var afvisende
over for kommunens beslutning, idet de opfattede Byggeren som et ”åndehul”
og et ”symbol på selvregulering”. Til grund for konflikten lå dog også en politisk
modsætning mellem på den ene side Københavns overborgmester, socialdemokraten
Egon Weidekamp, der ønskede gennemført byfornyelse samt et opgør
med Nørrebros Beboeraktion, og på den anden side VS’ byplanborgmester Villo
Sigurdsson, der støttede Nørrebros Beboeraktion. 1410 Konflikten gik flere år tilbage
og handlede blandt andet om, at overborgmester Weidekamp tidligere, for
at splitte vestrefløjen på Københavns Rådhus og for at sætte de borgerlige partier
uden for indflydelse, havde indgået budgetforlig med DKP udenom VS. Konkret
1408 Poul Villaume, Lavvækst og frontdannelser 1970-1985, s. 74.
1409 René Karpantschof og Flemming Mikkelsen, ”Fra slumstormerne til de autonome. Husbesættelse,
ungdom og social protest i Danmark 1965-2001” i Flemming Mikkelsen (red.), Bevægelser i demokrati,
s. 107.
1410 Jørgen Jepsen, ”Statsmagten, politiet og kollektive aktioner i nyere tid – gentager historien sig?”,
Flemming Mikkelsen (red.), Protest og oprør, s. 289. Se også Knud Holt Nielsen, Giv mig de rene og
ranke… Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960-1990, s. 111, der peger på, at den del af Nørrebros
Beboeraktion, der var ”kommunistisk orienteret”, støttede forslaget om at rydde Byggeren, mens
VS-fraktionen var imod.
378 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989