pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

Fredsbevægelser 1950-1989
at denne indflydelse viste sig ved partiets fodnotepolitik. 1061 Vurderingen er
imidlertid omstridt, og dokumentationen er mangelfuld. 1062 Imidlertid kan det
konstateres, at et antal socialdemokrater i 1981 dannede fraktionen Socialdemokrater
mod Atomvåben og Militarisme (herefter: SAM). Spørgsmålet er, hvad
der lå bag denne organisationsdannelse. Ifølge en eksisterende fremstilling synes
en væsentlig årsag at have været en bekymring over dels den storpolitiske
udvikling, dels at Socialdemokratiet mellem 1960’erne og 1980’erne gik fra at få
omkring 40 procent af de afgivne stemmer ved folketingsvalgene til kun at få
omtrent 30 procent. Ritt Bjerregaard, der stod centralt i det socialdemokratiske
fredsarbejde i 1980’erne, har således i et interview udtalt, at det ”er hyggeligt, at
bedsteforældrene er socialdemokrater. Dem skal vi være glad for og værne om.
Men det kan ikke gå, at børnene og børnebørnene bliver SFere.” 1063 Dannelsen af
SAM kan således ses som et forsøg på at tiltrække den del af de yngre vælgere,
der var optaget af fredssagen, og som derfor orienterede sig mod den politiske
venstrefløj. SAM’s politiske målsætning bestod i at argumentere for, at Danmark
skulle føre en mere aktiv nedrustningspolitik. På baggrund af den eksisterende
litteratur er det vanskeligt at bestemme, hvor megen opbakning SAM havde i Socialdemokratiet.
I begyndelsen af 1982 havde fraktionen otte lokalgrupper rundt
om i landet, mens tallet i slutningen af 1984 var vokset til 33. SAM synes dog ikke
at have repræsenteret Socialdemokratiets fredspolitiske linje. Fraktionen havde
ganske vist sin egen stand på partiets kongres i 1984, men af det 30 personer store
udenrigspolitiske udvalg, som Socialdemokratiet nedsatte i 1984, var kun fem
medlemmer af SAM, hvilket svarede til 16-17 procent. 1064 Denne tolkning, der er
fremlagt af Erik Boel, ser med andre ord bort fra, at Socialdemokratiet skal have
været påvirket af de kommunistiske fredsorganisationer.
Mellem 1980 og 1982 stod Samarbejdskomitéen forholdsvis isoleret. Årsagen
var som nævnt, at komitéen i brede kredse opfattedes som en organisation
med betydelig kommunistisk overvægt. Fra omtrent 1982 synes komitéens troværdighed
imidlertid at være blevet større, hvilket antagelig delvis var en følge
1061 Se f.eks. Bent Jensen, Tryk og tilpasning. Sovjetunionen og Danmark siden 2. verdenskrig (Gyldendal,
1987), s. 169. Bent Jensen, ”Opportunismens årti i dansk sikkerhedspolitik” i Jakob Holm og Ole
Knudsen, Danmark i 1980’erne (Forum, 2003).
1062 Se Nikolaj Petersens anmeldelse af Bent Jensens Tryk og tilpasning i Historie. Jyske Samlinger, bd. 18
hæfte 2 (1988). Se endvidere Poul Villaumes anmeldelse i Historisk Tidsskrift, 88/2 (1988).
1063 Interview med Ritt Bjerregaard foretaget af Erik Boel i november 1986. Citeret efter Erik Boel,
Socialdemokratiets atomvåbenpolitik 1945-88, s. 225.
1064 Erik Boel, Socialdemokratiets atomvåbenpolitik 1945-1988, s. 226.
286 PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989