pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

Vietnambevægelsen 1965-1976
løb uden uroligheder. 171 PET’s afsluttende rapport om demonstrationens forløb
giver et noget andet billede, hvilket til dels støttes af reportagerne i andre dele af
pressen. 172 Ifølge PET havde demonstrationen haft deltagelse af det tværpolitiske
Koordineringen, Landsforeningen Aldrig mere Krig, De Storkøbenhavnske
Vietnamkomitéer, Udvalget af 21/10 (Madsens rødgardister), Landsforeningen
af Erhvervshæmmede fra Frihedskampen og trotskisterne. Demonstrationen
havde imidlertid været domineret af DKP’ere, SUF’ere, trotskister og rødgardister,
mens de mere moderate kræfter fra DsU, RU og Aldrig mere Krig havde
spillet en mere tilbagetrukket rolle. PET skønnede, at marchen højst havde tiltrukket
5-6.000 deltagere, og at den var foregået roligt, indtil den officielt blev
erklæret for afsluttet foran ambassaden. Eneste undtagelse var, da medlemmer
af det trotskistiske ordensværn på Blågårds Plads fik udleveret små pakker, som
PET formodede var røgbomber, af en af PET kendt kommunist. Umiddelbart
efter demonstrationens opløsning begyndte en gruppe demonstranter at kaste
røgbomber, plakatstænger og lignende mod politiet, som derefter trak stavene.
Under det efterfølgende slagsmål blev der kastet sten mod politiet, og flere ruder
i ambassaden blev knust. Et forsøg på at trænge igennem politiafspærringerne
og storme ambassaden blev afværget og demonstranterne drevet bort. Fire personer
blev anholdt, heraf en for at have sparket en politibetjent i hovedet. Det
var PET’s opfattelse, at der havde været tale om et planlagt forsøg på at provokere
politiet og angribe ambassaden. 173 De voldsomme begivenheder, der fulgte
i kølvandet på demonstrationen, synes således at bekræfte de noget ukonkrete
forhåndsoplysninger, som PET havde modtaget. 174
171 Johs. Nordentoft og Søren H. Rasmussen, Kampagnen mod Atomvåben og Vietnambevægelsen 1960-
1972, s. 97. Den noget ensidige fremstilling skyldes nok, at forfatterne bygger på Land og Folk, Information,
Ekstra Bladet og Vietnam-Solidaritet, der alle sympatiserede med demonstranterne.
172 Eksempelvis bragte Politiken en artikel om det efterfølgende slagsmål og angreb på ambassaden,
”Flere såret af stenkast foran USA-ambassaden”, Politiken, 22. oktober 1967.
173 PET, emnesag: PET-notits, 23. oktober 1967. PET’s sagsmateriale om demonstrationen indeholder
en notits, dateret 20. november 1967, der argumenterer for, at demonstrationerne 21. oktober havde
været styret fra Moskva. Det fremgår ikke, hvorfra denne notits stammer, eller om PET var enig i
vurderingen.
174 Den amerikanske ambassadør beklagede sig efterfølgende over den manglende beskyttelse af ambassaden,
og at afspærringerne havde været hæmmende for de ansatte. Henvendelsen gav anledning
til en del diskussion blandt involverede ministerier, hvor Justitsministeriets lovkontor havde
fastslået, at det ikke ville være lovligt at forbyde demonstrationer foran en ambassade, selvom der
var begrundet mistanke om, at de ville udvikle sig voldeligt. Udenrigsministeriets rådgiver i folkeret
mente derimod, at man havde ret til at holde demonstranterne på forsvarlig afstand af ambas-
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 69