pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

EF-modstand 1960-1989
EFTA som et frihandelsområde. 808 Som samarbejdsorganisation var EFTA dog
ikke slet så succesfuld som EØF, hvilket afspejles af, at fire af landene – Storbritannien,
Danmark, Irland og Norge – allerede i 1961-62 ansøgte om optagelse i EØF.
De økonomiske perspektiver inden for EØF tegnede sig således langt lysere end
inden for EFTA. I begyndelsen af 1963 nedlagde Frankrigs præsident de Gaulle
imidlertid veto over for britisk optagelse, og dermed stod det klart for danske politikere,
at Danmark ikke skulle optages i EØF. Hertil var landets udenrigsøkonomi
for tæt bundet til Storbritannien. En tilsvarende situation indtraf i 1967, da Storbritannien,
endnu en gang efterfulgt af Danmark, Norge og Irland, på ny ønskede
optagelse i EF. Også denne gang stillede Frankrig sig hindrende i vejen. 809
Stridigheder mellem De Seks og De Syv, men også internt mellem De Seks, til
trods, var 1960’erne en dynamisk periode for EØF/EF, og et højdepunkt kan siges
at være et topmøde afholdt i Haag i 1969 med deltagelse af EF-landenes politiske
ledelser. På mødet – der blev afholdt kort tid efter, at de Gaulle havde måttet fratræde
præsidentembedet i Frankrig – blev der truffet fire beslutninger, der alle
pegede fremad: 1) at afslutte forhandlingerne om en fælles landbrugspolitik, 2)
at udvikle en økonomisk-monetær union (ØMU’en), 3) at udfærdige forslag til
at fremme fremskridt i den politiske beslutningsproces, og 4) at EF skulle være
åben for medlemstilgang. 810 Da EF valgte at udvide skaren af medlemslande var
Danmark sammen med Storbritannien og Irland fra 1973 at finde blandt de nye
medlemmer. Til grund for det danske ønske om medlemskab af EF lå især et ønske
om at forene landets to væsentligste økonomiske samarbejdspartnere i én og
samme organisation, Vesttyskland og Storbritannien, hvor det danske problem
frem til EF-tilslutningen havde bestået i, at der var høje afgifter at betale ved
eksport til Vesttyskland, samtidig med at Storbritannien stedse pressede prisen
på eksportvarer til de britiske øer. 811
808 Johnny Laursen & Michael af Malmborg, “The Creation of EFTA” i T.B. Olesen (ed.), Interdependence
versus Integration. Denmark, Scandinavia and Western Europe, 1946-1960 (University Press,
1995), s. 197-212.
809 John W. Young, Britain and European Unity, 1945-1992, s. 76-85, 93-101; Derek W. Urwin, A Political
History of Western Europe since 1945, s. 166-169; Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume, I
blokopdelingens tegn, s. 465-472, 491-503, 515-521.
810 Vedr. topmødet i Haag se f.eks. Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume, I blokopdelingens tegn,
s. 536; Thorsten B. Olesen og Johnny Laursen, ”Det europæiske markedsskisma 1960-72” i Tom
Swienty (red.), Danmark i Europa 1945-93, (Munksgaard, 1994), s. 118-122; Sebastian Lang-Jensen,
Den danske venstrefløjs modstand mod EF 1957-1972, s. 71-73.
811 Se f.eks. Johnny Laursen & Morten Rasmussen, Denmark’s Road to the EEC, 1945-72; Niels Ersbøll,
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 219