pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-1989
Slumstormerne var mest virksomme fra midten af 1960’erne frem til begyndelsen
af 1970’erne, hvor aktionerne gradvist aftog. En årsag til bevægelsens afmatning
var Folketingets vedtagelse i 1971 af en såkaldt ”slumstormerparagraf ”,
der gjorde det tilladt for de unge mennesker at blive boende i besatte ejendomme,
indtil de skulle rives ned. 1404 Desuden har der antagelig i bevægelsens tidligste år
været et element af mode over aktionerne, hvilket muligt tiltrak de unge. Ifølge
den eksisterende forskning lå bevægelsens betydning væsentligst i, at ”den overbeviste
mange mennesker om det mulige og berettigede i at protestere imod den
førte boligpolitik … Kritikere talte om slumromantik, men det hindrede ikke, at
boligaktivisterne også virkede inspirerende for mange lejeraktioner i det nyere
højrentebyggeri op gennem 1970’erne, bl.a. huslejeboykotter og organisering af
lejerne i alternative lejerbevægelser.” 1405
Den mest opsigtsvækkende af 1970’ernes besættelser indtraf, da en gruppe
christianshavnere i 1971 tvang sig vej ind i det just rømmede område, hvor Bådsmandsstrædes
Kaserne havde ligget. Hensigten skulle have været at opnå adgang
til grønne arealer foruden at skabe en legeplads. 1406 Efterfølgende strømmede
flippere, hippier, hjemløse og slumstormere til området, hvor de opbyggede Fristaden
Christiania. Denne var – i tiden der fulgte – genstand for megen politisk
uoverensstemmelse, hvor personer fra den politiske højrefløj ønskede Christiania
ryddet med et argument om, at der var tale om ulovlighed og selvtægt, mens
især den politiske venstrefløj og en række personer fra kulturlivet forsvarede
Christiania, der opfattedes som en legitim protest og et interessant forsøg på at
eksperimentere med alternativ levevis. 1407 I 1973 anerkendte Anker Jørgensens
Husbesættelse, ungdom og social protest i Danmark 1965-2001” i Flemming Mikkelsen (red.), Bevægelser
i demokrati, s. 106. Se også Torben Ejlersen, Kraftcenter og fristad, s. 227-232.
1404 Jf. Lov nr. 227 af 19. maj 1971 om en ændring af saneringsloven § 55, stk. 2. Se hertil Jørgen Jepsen,
”Statsmagten, politiet og kollektive aktioner i nyere tid – gentager historien sig?” i Flemming Mikkelsen
(red.), Protest og oprør, s. 275-315, her s. 280.
1405 Poul Villaume, Lavvækst og frontdannelser 1970-1985, citeret s. 126.
1406 Poul Villaume, Lavvækst og frontdannelser 1970-1985, s. 73; Helge Paludan, John T. Lauridsen, Jens
Engberg, Knud Knudsen og Jørn Hansen, Københavnernes historie, s. 248-250. Se også Chris Holmsted
Larsen, ”Christiania: Eine Geschichte zwischen Utopie und ‘Normalisierung’ (1971-2007)” i
Peter Birke und Chris Holmsted Larsen (Hg.), Besetze deine Stadt! – BZ din by. Häuserkämpfe und
Stadtentwicklung in Kopenhagen (Assoziation A, 2008), s. 159-188, der formulerer et systemkritisk
perspektiv.
1407 Torben Ejlersen, Kraftcenter og fristad, s. 233-235; René Karpantschof og Flemming Mikkelsen, ”Fra
slumstormerne til de autonome. Husbesættelse, ungdom og social protest i Danmark 1965-2001” i
Flemming Mikkelsen (red.), Bevægelser i demokrati, s. 107.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 377