pet's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 - Krim

Fredsbevægelser 1950-1989
at kalde sig Forening for Forenede Nationer (senere kaldte den sig blot for FNforbundet).
Parallelt hermed og efterfølgende blev Aldrig mere Krig, der politisk
stod nær Det Radikale Venstre samt Socialistisk Folkeparti (stiftet i 1959), en mere
aktiv og fremtrædende fredsbevægelse. 964 Samtidig var den kolde krig blevet en
realitet, og fra sovjetisk side forsøgte man nu at påvirke de eksisterende fredsbevægelser
foruden at etablere kommunistisk orienterede fredsorganisationer i
de vestlige lande; bevægelser der skulle kritisere NATO og de tilsluttede landes
sikkerhedspolitik. Samme år og måned som NATO blev oprettet, april 1949, dannedes
således på initiativ af Kvindernes Demokratiske Verdensforbund, oprettet i
1945, og Den internationale komité for forbindelsen mellem Intellektuelle, stiftet i
1948, en international kommunistisk fredsorganisation kaldet Verdensfredsrådet
(World Peace Council), og allerede i efteråret 1949 blev der grundlagt en dansk
afdeling kaldet Fredens Tilhængere. Denne stod gennem 1950’erne som en af de
mest centrale fredsbevægelser i Danmark, om end den ikke nød nævneværdig
indflydelse på det politiske miljø. Vel opnåede foreningen en vis opbakning til den
af Verdensfredsrådet søsatte Stockholm-appel og et efterfølgende ”fredskrav” i begyndelsen
af 1950’erne, men med Stalins død i marts 1953 og opgøret i DKP efter
den sovjetiske invasion af Ungarn blev støtten decimeret. I 1959 blev foreningen
opløst, til hvilket dagbladet Politiken bemærkede, at organisationen havde været
et ”skærmbrædt for kommunistisk propaganda”, men at dette var blevet gennemskuet
af offentligheden. 965 Foreningens flerårige formand (1950-58), DKP’er
og senere SF’er Mogens Fog, har i sine erindringer hævdet, at dette synspunkt var
fejlagtigt. 966 Den seneste forskning anfører, at Fogs engagement i Fredens Tilhængere
”ikke kan reduceres til koordineret kommunistisk propaganda, men også må
forstås ud fra den dybtliggende frygt for en tredje verdenskrig…”, og det bliver
samme sted understreget, at den af Mogens Fog anlagte kurs i Fredens Tilhængere
undertiden afveg fra Verdensfredsrådets, hvilket må tolkes som et forsøg på fra
Fogs side at styrke Fredens Tilhængeres selvstændighed. 967
964 Af de personer fra Aldrig mere Krig, der opstillede til folketingsvalget i 1964, var fem radikale,
mens 10 var SF’ere. Se hertil Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 51-52.
965 Citeret efter Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 27. Vedr. baggrunden for etablering af Fredens
Tilhængere se også Morten Thing, Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960
(Tiderne Skifter, 1993), s. 842-843; Danmark under den kolde krig, bd. 1, s. 383-392.
966 Mogens Fog, Efterskrift, s., 75-76; Søren Hein Rasmussen, Sære alliancer, s. 26-27; Poul Villaume,
Allieret med forbehold, s. 772.
967 Morten Møller, ”Den nye modstandsbevægelse. Mogens Fog og Fredens Tilhængere”, Arbejderhistorie,
nr. 3 (2008), s. 34-51, citeret s. 47.
PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 263